Tirsbæk – Ulbækhus- Daugård
Turen går fra Tirsbæk Strand gennem skoven til Ulbækhus og videre rundes Askebjerg ved Daugård. Området er ret kuperet og kan være fugtigt når der har regnet meget. Vandrestøvler og evt. vandrestav anbefales.
Tilmelding på hjemmesiden.

Udsigt over Vejle Fjord
Fra Tirsbæk Strand går vi gennem skoven til Ulbækhus, hvor der er et opholdsareal med en storslået udsigt ud over fjorden og borde og bænke. Her holder vi formiddagspausen.
Videre oven om Ulbækhus, ad en dæmning på tværs af Ulbæk, gennem skov, over mark, ad skrænter og igen ned til fjorden. På tilbagevejen går vi dels langs stranden og dels gennem skoven.
Tirsbæk Slots historie går 600 år tilbage til slægten Dyre, der dengang havde sæde på slottet. Man mener endog at kunne datere slottet til 1200-tallet. Navnet Tirsbæk er gammelt. Tir stammer fra guden Odins søn Tyr. Et sagn sætter Dronning Thyras navn i forbindelse med Tirsbæk. Sagnet fortæller, at der tidligere lå et tempel hvor slottet ligger i dag, og da kristendommen sejrede, lod Thyra templet omdanne til slot. Slottet er i dag beboet af familien Algreen- Ussing.
Skræntskovene ved Vejle Fjord er udpeget som Natura 2000 område. Det betyder at Danmark, via EU-samarbejde om at beskytte særlig værdifuld natur, har forpligtet sig til at beskytte og pleje skræntskovene.
Klik her for at se om der er ledige pladser eller venteliste
Tilmelding kan tidligst foretages 14 dage før turens turens start og foregår efter først til mølle-princippet.
Sidste tilmeldingsfrist er som hovedregel 24 timer før turens start.
Hvis andet er tilfældet, fremgår det af turbeskrivelsen.
NB: Der kan kun tilmeldes én person pr. e-mailadresse.
Bemærk, denne formular fungerer ikke i Internet Explorer. Skift til en moderne browser fx Edge, Firefox eller Chrome.