Tisvilde Hegn – træn din balance på små dyreveksler
Nogle timer langt fra alting i Tisvilde Hegn på kryds og tværs gennem skoven ad de usynlige stier. Rød/3-4/14

Denne tur var planlagt til torsdag den 3-7; men er nu pga turlederens deltagelse i en DVL vandreferie flyttet til torsdag den 24-7.
Vi går nogle anderledes ruter gennem Tisvilde Hegn med vægten lagt på den intime naturoplevelse og på at styrke og vedligeholde vores evne til at holde og udfordre vores balance på det bløde og ujævne terræn i skoven.
Vi følger alverdens dyreveksler på kryds og tværs gennem skoven; i perioder gerne helt tavse – selvom det er svært – og vi kommer på den måde meget tættere på det varierede dyreliv i skoven.
Turens længde ligger ikke helt fast; men turlederen bestræber sig på at holde den på mellem 13 og 15 km.
Hvis det er muligt slutter vi af med at opsøge en af de små cafeer på Tisvilde Hovedgade.
Turen starter, når Lokalbanen fra Hillerød (09:34) ankommer til Tisvildeleje (10:09).
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.