Tur til Legind Bjerge, Mors – NY DATO

Vi mødes på Legindbjerge rasteplads, hvor vi følger Morsø Kystrute de første 6-7 km gennem smukke Legind skov. Herefter går vi forbi Højriis Slot og videre til Limfjorden, hvor vi spiser frokost på rastepladsen ved Skræppedalsvej. Efter frokosten går turen igennem Højriis skov tilbage til Legind.

Vi skal se lidt af smukke Mors og vi mødes på Legindbjerge Rasteplads umiddelbart efter Sallingsundbroen. Vi vil de første 6-7 km følge den i alt 150 km lange flotte rute Morsø Kystrute (kan anbefales). Vi starter med view mod Sallingsundbroen, krydser hovedvejen A26 og går ind i Legind Bjerge skov, der ligger i et stærkt bakket terræn gennemskåret af dybe kløfter. Vi går ud af skoven mod vest og gennem smukt bakket terræn. Umiddelbart vest for Højriis slot forlader vi Morsø Kystrute og følger Højriisvej forbi slottet og ned mod Limfjorden. Her drejer vi til venstre og finder vores rasteplads ved Skræppedalsvej. Efter frokosten går turen igennem Højriis skov tilbage til Legind.Legind Bjerge og Højriis skove dækker i alt 883 hektar fredet skov, som bliver flittig brugt af vandrere, løber og mountainbike kørere.

Mødested på kort

Indlæser…