Vandring og nat i shelter ved Haraldsted Sø – Tilmelding
Skovtur, historie, bålmad og overnatning i shelter.

Vi skal opleve Vrange Skov og søen både i de lyse og de mørke timer. Vandreturen går forbi stedet, hvor Knud Lavard mødte sin banemand i år 1131. Desuden er der plads til at lege, lave fælles mad, fortælle historier og hygge om bålet. Turen er åben for såvel medlemmer som ikke-medlemmer af DVL. Børn er velkomne, hvis de kan gå en tur på 5-6 km. Det er ikke muligt, at have hund med.
Tidspunkt: lørdag den 24/5 kl. 12 til søndag den 25/5 kl. 10
Mødested: Shelterpladsen ved Haraldstedvej 123, 4100 Ringsted.
Parkering på Haraldsted P-plads, Haraldstedvej 129, 4100 Ringsted, som ligger ca. 100 m øst for shelterpladsen.
Sværhedsgrad: Ret flad rute på fast underlag.
Deltagerantal: min 2 / max 15
Overnatning: Shelterplads til max 10-12 personer. Der kan også teltes på pladsen. Der er ikke særlige krav til udstyr, så har du ikke et underlag og en sovepose, kan en dyne og en fold-ud-madras gøre det.
Pris: 100 kr. Ikke-medlemmer af DVL betaler yderligere 60 kr. (dagspas).
Program: Alle tider er ca.-tider
Lørdag 24/5:
Kl. 12 Velkommen på Shelterpladsen. Turledere er på pladsen fra kl. 11:45. Vi pakker ud, indretter os, spiser egen madpakke og nogle af os sætter sit telt op.
Kl 13 Vi vandrer gennem skoven til Knud Lavards mindekors og kapel, og hører den dramatiske historie om drabet og kampen om kongemagten. Derefter går vi forbi Haraldsted Kirke og langs søen tilbage til shelterpladsen.
kl 15 Tilbage på shelterpladsen tænder vi bål og laver the/kaffe/saft og spiser eftermiddagskage m.m. Der er mulighed for en tur hen til balancebanen ved det gamle traktørsted nogle hundrede meter fra shelteret. Du kan også tage en svømmetur fra badebroen eller prøve at spotte nogle pragttorbister, snoge eller fiskeørne.
Kl 17 Vi hjælpes ad med at lave aftensmad.
Kl 18 Aftensmad.
Aften: Alt efter, hvad der er stemning for, kan vi gå til søen, bade eller blot nyde den lyse nat, fugle på vandet og flagermus i luften. Vi kan også aftenhygge ved bålet med snobrød og skumfiduser, røverhistorier m.m.
Søndag 25/5 Morgenmad.
Kl 10 Efter oprydning – på gensyn.
Medbring:
Spisegrej: Tallerken, kniv, gaffel, ske, krus og vandflaske.
Sovegrej: Underlag/madras, sovepose/dyne m.m. Evt. pandelampe eller lommelygte
Forplejning: Madpakke + drikkevarer (ud over det fælles) til eget forbrug
Evt. siddeunderlag (der er bænkeplads til alle).
Turledere medbringer bål- og madlavnings-grej og mad til lørdag eftermiddag, aften og søndag morgen. Desuden kaffe, the, saft og juice. Toiletforhold: Muldtoilet. Der er ikke vandhane. Medbring selv vand på flaske, og i øvrigt toiletsager til eget brug. Turlederne sørger for vanddunke med ekstra vand.
Tilmelding sker senest 22/5 med SMS eller mail til Jan (janskovrind@gmail.com) og samtidig indbetaling af 100 kr. per person til Jans mobilepay: 29 82 99 95.
Ved tilmelding: Skriv eventuelle særlige hensyn til mad (vegetar, allergier o.l.). Oplys også, om du har behov for kørelejlighed eller kan have flere med i bilen, og hvorfra og hvortil. Så prøver turlederne at sætte jer sammen efter behov.
Nyttige links:
https://www.visitringsted.dk/turist/planlaeg-din-tur/vrangeskov-gdk619979
https://www.visitringsted.dk/turist/planlaeg-din-tur/knud-lavards-kapel-gdk619926
Turen koster 100 kr. for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer køber desuden et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay). Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).