Vedskølle og Gunderup Kohave
Vi håber på flot forårsvejr, så vi kan nyde det åbne land og anemonerne i skoven. Vi kommer også forbi Grubberholm og Vallø Slot.
Efter turen er der mulighed for at besøge Gartneri Toftegaards gamle drivhusbutik. Et kig ind i drivhuset er i sig selv en oplevelse.
Gartneriet er kendt for bl.a. sit store udvalg af usprøjtede tomat- og chiliplanter, krydderurter og spiselige blomster.
Vi har også mulighed for at nyde en kop kaffe til at runde turen af på.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.