Vild Natur på toppen med udsigt over Haderslev

Jeg holder af Vild Natur, min "hemmelige" top med forfaldet, væltede stammer og råddet der gir' levesteder. Spætten er på vinterkost og livet nedenfor i sumpen i dvale. Her råder Moder Jord.

Her ligger der væltede stammer fra storme mange år tilbage og stadig enkelte fra orkanen i december 1999. Dengang en hundred-års-storm, siden har vi haft flere.

Sværhedsgrad: Rød/3-4/6. Læs mere om sværhedsgrad her.

Stor flagspætte er gået over til vinterkost – den tømmer kogler for frø, men for at kunne arbejde med dem må den må den indrette et "spætteværksted". Det kan være en revne i en gren eller i bark, hvor koglen kan kiles fast.

Stor flagspætte har boet på min top i mange år. Nu er spættetræet tomt, ravnes unger er forlængst fløjet fra reden alt er tyst og stille.

Den gamle falde kæmpe giver nu føde til biller og insekter. På træstubbe kan man finde svampe, f.eks. østershatten – de unge eksemplarer er gode spisesvampe.

Ude på marken ses store flokke af kragefugle, som om vinteren søger føde i fællesskab. Om natten overnatter de ofte i de høje bøge på min top. I denne tid kommer der også gæster nordfra, store flokke af ringduer. Undertiden også store flokke af korsnæb, mejser og skovskader især hvis vinteren har sat ind nordpå.

Fotos: Erling Sørensen.

Sværhedsgrad: Rød/3-4/6. Det er "Vild Natur" med stejle skrænter, trampestier, over nedfaldne træer, sumpe etc. Tætte vandrestøvler anbefales (nødvendige).

Kun en kort kaffepause så turlederen kan nå "at spise sine 3 kiks", som Preben Rom ville have sagt.

Se mere om sværhedsgrader – klik på dette link.

Type: Topture

Mødested på kort

Indlæser…