Vinterskovtur med din madpakke – og kan træer fryse? Værløse St. t/r
Glæd jer til igen at komme på skovtur med vores Værløse-guide Claus Barholm-Hansen, kendt fra de tidligere velbesøgte vandreture med træer og buske som tema. Udover at se store træer bliver der svaret på, hvad de laver om vinteren, og om de mon fryser i de rigtigt kolde vintre. Læs mere under billedet.
Svenskebøgene – foto lånt fra Naturfredningsforeningens folder
Denne gang går turen til Nørreskoven, som er kendetegnet ved sin bøgeskov med mange store og gamle træer anført af svenskebøgene fra 1665. De store ædelgraner er indført og plantet af forstmand Johann Georg von Langen tilbage i årene 1765-1770, hvor von Langen fik sat skovdriften i system.
I Nørreskoven møder vi også de såkaldte ”flådeege”, som er helt tilbage fra 1798.
Vandretempo ca. 4,5 km/t med flere stop undervejs. Terrænet går visse steder en del op og ned. Husk varmt ekstratøj til madpakkepausen cirka midtvejs.

Foto Gunver Larsen: Claus Barholm-Hansen har os med på tur i april 2024

Von Langens markeringssten – foto lånt fra Friluftsrådets folder
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.