Veteraner i vandrefællesskab: Gang i DVL Silkeborgs nye pilotforløb
Kom med på ’Brillerne rundt’ den 14. februar - den første vandretur i et nyt pilotforløb målrettet veteraner og pårørende.
Her vil Dansk Vandrelaug i samarbejde med veteraner afprøve, hvordan vores stærke vandrefællesskab kan skabe gode oplevelser, tryghed og sammenhold i naturen.
På den første tur vandrer vi ca. 8 km omkring Avnsø (kaldet Brillerne) ved Silkeborg. Den er første skridt i et fireugers indslusningsforløb, hvor tempo og distance gradvist bygges op sammen med erfarne turledere.
Forløbet er for veteraner og pårørende, der har lyst til at gå sammen med andre – uden krav om forkundskaber, kun lysten til fællesskab og bevægelse.
Tag vandrestøvlerne på og vær med til at forme et nyt fællesskab
Læs mere om veteranerne indslusningsforløb og tilmeld dig den første tur på forhånd her: Veteraner indslusningsforløb 1. vandretur – Brillerne rundt den 14. februar 2026.
De øvrige tre ture:
2. tur foregår lørdag den 21. februar kl. 10.00-13.30 ved Ørnsø/Vesterskoven
3. tur foregår lørdag den 7. marts kl. 10.00-14.00 ved Paradiset/Slåensøen
4. tur foregår lørdag den 14. marts kl. 10.00-15.00 i Nordskoven/Dronningestolen