Min bedste tur i år på La Gomera

La Gomera en af de mindre Kanariske øer. Den er på størrelse med Mors og ligger ca. 1 times sejlads vest for Tenerife. Erik Jensen har i årevis holdt ferier på øen og vandret den tyndt.

Tekst og billeder: Erik Jensen
I sin bog om De kanariske Øer* skriver Lis Nielsen (formand for DVL-København), at hun på La Gomera, har gået turen på GR132 fra Havnebyen San Sebastian til passet ved Degollada de Peraza. (Stien GR 132 er en del af Fjernvandrevej E7, der starter på Balkan!). ”Det kan let tage en dagsvandring at komme de 950 højdemeter op”, skriver hun.
Denne tur har jeg gået et par gange, MEN den modsatte vej.
Der kommer meget lidt regn på sydkysten. Som det ses på billedet, er det derfor sparsomt med vegetation

Karen Lisbeth og jeg er mange gange kommet forbi dette pas, da man for at komme med bussen til Playa de Santiago på sydøen, hvor vi bor, skal over det samme.
Jeg har længe haft lyst til at gå en tur med start ved Degollada de Peraza, men i stedet for at gå til San Sebastian, tage en rundtur ned ad bjerget til La Laja, tage den stejle sti op i regnskoven, fortsætte til Los Roques og gå tilbage til Degollada. Turen er på kortet vist som en gul tur på 12 km, der tager 4,5 time og stiger 866m.  På La Gomera bruger man grøn, gul og rød, for at markere sværhedsgrader.

Jeg startede på turen sidste år. Tog bussen op til passet og var der, lige da solen stod op, men det var så hårdt vejr deroppe, at jeg måtte opgive turen ned af bjerget på vindsiden.  Det var simpelthen umuligt at stå fast på stien i stormstødene. Jeg måtte derfor gå tilbage til Play Santiago ad en sti på læsiden af bjergene.
I år ville jeg prøve igen. Jeg startede ikke så tidligt denne gang. Ville lige se vejret an. ”YR” lovede tørvejr og ingen vind, men overskyet, og det så ud til at passe. På dette tidspunkt (tidlig formiddag) går der ingen bus, så jeg måtte tage en taxa.

Udsigten over dalen, jeg skal ned i. Jeg har fundet mig en ny stok. Det er nr. 40!
De gamle stier er fint brolagte
Der er forskellige måder et skilte på, men generelt er der i de senere år sat mange skilte op, så det er let at finde vej (EU penge sikkert)

Vel ankommet til Degollada kan jeg konstatere, at vejret ser fint ud, så jeg starter nedstigningen. Stierne på La Gomera er generelt fine, da de i århundrede har været brugt som samfærdselsårer mellem byerne. Da stien ligger i skygge af bjerget, og der er faldet meget dug om natten, er stenene meget glatte, og det er en god støtte at have en stok med.

Udsigt over La Laja, bemærk den fine sti til venstre og nederst i billedet.

Efter en times tid er jeg nede ved La Laja.
Turen ned går gennem et meget mere frodigt landskab, end det på sydkysten.

På sydsiden når regnskyerne ikke så tit frem, og der er derfor ingen vandfald

Fra La Laja går der bilvej til San Sebastian, så det er muligt at fortryde, og ringe efter en taxa.
Jeg har lidt problemer med at finde stien (denne del er dårligt mærket), som det kan se på mit GPS-spor, men efter flere forsøg kommer jeg ud ad den rigtige sti.  Det går til tider stejlt op, også over bar klippe.  Efter en times tid kommer jeg til et skilt: ”Nationalpark”. Jeg tror fejlagtigt, at nu er jeg oppe, men der er langt igen.  Skyerne hængene hele tiden lavt over bjergtoppene, men der kommer ingen regn.

Skyerne dækker toppen af bjergene. P.g.a. højden afgiver skyerne en del vand. Derfor er der så frodigt her på nordsiden, at der også kan vokse træer.

Der er en fin udsigt til flere gamle ”vulkaner”. Det, der er tilbage, er det indre af vulkanen, som har været fyldt af lava.  Resten er eroderet væk.  Det indre står bare tilbage som en søjle.
Endelig er jeg oppe i regnskoven. Den består af bl.a laurbærtræer.

Da dette sted ligger ved vejen, kommer der mange turister forbi. Alle turistbusser holder et fotostop her.

Efter et stykke tid kommer jeg frem til asfaltvejen og Rock Agando. Nu er solen kommet frem, skyerne forsvundet og udsigten er fantastisk.
Jeg kan se på tiden, at jeg skal skynde mig for at nå bussen, så jeg må følge landevejen tilbage til Degollada de Peraza, og det skal endda foregå i et godt tempo, hvis jeg skal nå det!

Lige da jeg når frem, kommer bussen, og jeg ånder letter op; jeg nåede den.  På La Gomera ved man kun hvornår, bussen starter fra udgangspunktet. Der er ingen mellemtider i køreplanen, så skal man selv beregne køretiden og lægge den til starttidspunktet.

La Gomera en af de mindre Kanariske øer. De hører under Spanien Den ligger ca. 1 times sejlads vest for Tenerife. Den er på størrelse med Mors, og folketallet er ca. det samme (o. 20.000). I Hovedstaden San Sebastian bor der også næsten det samme antal som i Nykøbing Mors.  La Gomera er dog noget højere.  Det højeste punkt er ca. 1400m.
Øen var tidligere kendt for sin eksport af bananer, men den er nu så godt som ophørt.  Der produceres dog stadig bananer til salg på øen, og de smager helt fantastisk. En stor del af øen er fredet Nationalpark, og den største indtægt kommer fra turister, især endagsturister.

 

 

 

La Gomera på Google Maps: Klik her

*) Omtale af Lis Nielsens bog: Vandring på De Kanariske Øer. Læs her.

.