Vi er lokalafdeling for Dansk Vandrelaug, en organisation, der har som sit hovedformål at arrangere og afholde vandreture af forskellig længde og sværhedsgrad såvel i Danmark som i udlandet.
Aarhusafdelingens aktiviteter beskrives nedenfor. Vær opmærksom på, at medmindre andet er nævnt i annonceringen af turen, er deltagelse gratis for medlemmer og tilmelding er ikke påkrævet.
Man kan kontakte turlederen angående den enkelte tur. Se under Turkalender øverst på hjemmesiden.
- Mandagsture. Mandagsturene er rundture på 8-10 km. Det vil sige, at du kan tage bussen, din cykel eller bilen, da vi kommer tilbage til mødestedet. Du skal have fornuftigt fodtøj på, en madpakke, noget at drikke, et siddeunderlag og en rygsæk til det hele.
- Mandagsture for “Lunterne”
Turene for Lunterne er rundture for dem, der ikke ønsker at gå så langt og så hurtigt. De starter normalt kl. 10 og har en længde på ca. 6 km. - Tirsdag-aften ture. Tirsdag-aften ture er ligeledes rundture. De gennemføres kun i sommerhalvåret og giver mulighed for at nyde Aarhus’ omgivelser i aftenstemning. Typisk vandrer man ca. 8 km.
- Onsdagsture. Onsdagsture er rundture. Udgangspunktet er tæt på stoppesteder i bybussystemet og gode parkeringsmuligheder. Turene er på ca. 8 km, og vi går i almindeligt vandretempo fortrinsvis gennem skov og grønne områder. Medbring snack og drikkevarer til en lille pause. Vi er færdige senest 12.30.
- Torsdagsture i Aarhus og omegn. Gå med ud i den skønne natur omkring Aarhus. Turens længde er 12-15 km og varer 3-4 timer. Start- og slutsted er placeret, så man kan bruge offentlig transport.
Tidspunkt, med angivelse af hvilken bus/letbane der benyttes, samt oplysning om turleder, annonceres på dvl.dk/aarhus dagen før.
Husk siddeunderlag, vand og madpakke. - Dagture i weekenden. Det drejer sig typisk om ture ad naturskønne ruter i Østjylland af 20-25 kms længde, men af og til arrangeres der en tur i andre dele af Jylland.
- Medlemsarrangementer. Kan fx omhandle vandre- og naturrelevante emner. Arrangementerne annonceres på hjemmesiden med program samt angivelse af tid og sted.
Turenes sværhedsgrad:
Vi angiver en sværhedsgrad ved alle vandreture. Se her, hvordan det aflæses.
Kom godt op at køre til vandreturen
Hvad er samkørsel?
Vi skal passe på miljøet. Reducere CO2-udledningen. Og deles om transportudgifterne. Samkørsel betyder, at man kan få et lift – eller tilbyde at tage andre med. Hvis det ikke er muligt at bruge offentlig transport forsøger turlederen af arrangere samkørsel.
Sådan arrangeres samkørslen
Samkørslen kan arrangeres af turlederne, der informerer om muligheder for samkørsel. Informationen vil indeholde oplysning om hvordan man melder sig til som chauffør eller som deltager med behov for et lift.
Hvad koster det at køre med?
Det afhænger af afstanden til startstedet.
Sådan beregnes prisen:
Find afstanden til startstedet. Brug fx. rutevejledningen i Google Maps.
Gang afstanden med 2 (tur/retur).
Gang dette tal med 0,50 kr.
Afrund resultatet til nærmeste 5’er.
Prisen er pr. passager.
