Rudersdal Vandremaraton
Lørdag den 13.09.25
Rudersdal Vandremaraton fører os gennem det malerisk flotte område i Rudersdal, langs Furesø, Sjælsø, Øresund, skovsøer og Mølleåen, gennem åbne landskaber og tæt skov, gennem dale og over bakker. Det bliver en rejse på 42,195 km gennem området mellem Sjælsø i nord, Mølleåen i syd, Furesøen i vest og Øresund i øst.
Ruten går fortrinsvis langs RudersdalRuten, men med afvigelser. Undervejs er der fem pauser til den medbragte mad og drikke. Vi sørger for, at der er vand til genopfyldning af jeres vandflasker hver ca. 15-20 km, og i den ene af de fem pauser inviterer Gentofte-Lyngby på kaffe og kage. Vi går i samlet flok i jævnt tempo (5,2 km/time) under ledelse af turlederen.
Tur: 42,195 km.
Pris: Medlemmer 20 kr., ikke-medlemmer 50 kr.
Mødetid: Kl. 7:30.
Start: Kl. 08:00.
Slut: Ca. kl. 18:30, samme sted.
Turledere: Søren P. Petersen, 2627 4289.
Diplom
Til de af jer, der gennemfører indenfor den afsatte tid, vil der blive tilsendt et diplom.
Tilmelding
For at deltage skal du registrere dig, det kan du gøre på to måder:
- Udfyld tilmeldingsformularen herunder
- Send en e-mail til RudersdalRuten@dvl-lyngby.dk med:
Navn
Postnummer
Alder
Angiv om du er medlem af DVL
Mød op på mødestedet kl. 07:30 og stil dig i køen.
Mødested
Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød.