Dansk Vandrelaug Foto Birthe Ambrosius, Viborg Afd.

Om os

Vi betragter os selv som Danmarks største aktivitetsorganisation for vandrere med p.t. over 9.700 medlemmer. Mere end 600 frivillige turledere i vores 20 lokalafdelinger tilrettelægger og gennemfører året rundt ca. 2.200 vandreture og kurser i Danmark og udlandet.

Sekretariatet

Den gule ejendom på Kultorvet 7 har været Dansk Vandrelaugs ejendom siden 1959, hvor ejendommen blev købt.

På Kultorvet 7 midt i København ligger Dansk Vandrelaugs sekretariat. Her sidder følgende fire medarbejdere dagligt, mens de løbende får selskab af landsformanden, foreningens mange frivillige, henvendelser fra eksisterende og nye medlemmer samt andre besøgende fra ind- og udland med interesse for vandringen.

Anna-Kathrine Hauborg er leder af sekretariatet i Dansk Vandrelaug.

Som sekretariatsleder har jeg ansvar for den daglige drift i sekretariatet og ledelse af sekretariatets medarbejdere. Udover at sikre den daglige drift medvirker jeg til foreningens fortsatte udvikling i samarbejde med vores Styrelse, vores 20 lokalafdelinger samt vores mere end 600 frivillige.
I lighed med sekretariatets øvrige ansatte servicerer jeg hver dag foreningens mange frivillige og medlemmer.

Jeg er med til at formidle og udvikle kommunikationen indad- og udadtil i organisationen f.eks. i udarbejdelsen af vores interne nyhedsbrev, DVL-Nyt, der hver måned udsendes til foreningens frivillige, nyhedsbrevet VandreNyt, der hver måned udsendes til alle med interesse for vandring samt produktion og tilrettelæggelse af medlemsbladet, VandreLiv, der udkommer 6 gange om året.

Budgetlægning, økonomistyring, udarbejdelse af regnskaber m.m. er også en del af mit job og sker i et tæt samarbejde med foreningens bogholder og gennem møder i økonomiudvalget.

Tilrettelæggelse og deltagelse i Styrelsens årlige møder, landsmødet, to årlige formandsmøder, udvalgsmøder samt evt. andre arrangementer/møder er blandt mine aktiviteter i foreningen. Jeg er foreningens tovholder bl.a. i forhold til de beslutninger, vores Styrelse vedtager.

Udarbejdelse af ansøgninger, indberetning til Danske Mediers oplagskontrol, dialog og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er eksempler på andre dele af mit job.

Som sekretariatsleder løser jeg dels driftsopgaver på gulvet, og dels bidrager jeg til foreningens strategiske arbejde og målsætninger. Kort sagt, jobbet som sekretariatsleder er ikke kedeligt!
Direkte telefon: 3318 1045.

Læs også om Styrelsen og vores udvalg

Erik Krogh holder styr på foreningens bogholderi.

 

 

 

 

 

 

Christa Schønberg er kursus- og medlemsadministrator samt redigerer lokalstof til medlemsbladet m.m.

 

 

 

 

 

Camilla Dam er kommunikationsmedarbejer.

Jeg er engageret i intern og ekstern kommunikation på web, SoMe og papir, er ligeledes projektleder i udviklingen af det nye WordPress-multisite i samarbejde med Peytz & co.

Underviser og coacher de mange frivillige i alt omkring hjemmesiderne – i det hele taget fejlfinder og problemknuser jeg i alt omkring CMS-systemet. Direkte telefon: 3318 1046.

 

Du kan kontakte Dansk Vandrelaug via denne mailformular eller ved at tage ind på Kultorvet 7, hvor døren er åben tirsdage og torsdage mellem kl. 13 & 17.

20 afdelinger fordelt i hele landet

Som medlem kan du naturligvis gå med på ture i hele landet, men du bliver tilknyttet en enkelt afdeling, hvor du har stemmeret til generalforsamlingerne. Afdelingerne fordeler sig således:


Læs de seneste artikler om Dansk Vandrelaug


En god historie
Dansk Vandrelaug blev stiftet den 18. maj 1930 med det formål at give unge mennesker mulighed for at komme ud i naturen, da en indbudt flok på 20 personer med Stig Hansen som initiativtager tog til Lille Gribsø i hjertet af Gribskov nord for Hillerød i Nordsjælland.

En stor varde markerer stadig det sted, hvor medlemmerne af den nyetablerede forening gik deres første tur tilbage i 1930.

Siden har foreningen forgrenet sig med 20 afdelinger i hele landet, over 2200 vandreture om året plus en lang række vandreferier i ind- og udland.

Her får du den fulde historie.