Reception

Reception i Det Bruunske Pakhus efter navneskifte til DVL Trekantområdet.

DVL Kolding har nu skiftet navn til DVL Trekantområdet! Det fejrede vi med en hyggelig reception i Det Bruunske Pakhus i Fredericia den 13. november, hvor vi præsenterede vores nye navn og delte vores visioner for fremtiden med både eksisterende og nye medlemmer fra Trekantområdet.

Receptionen var fyldt med gode samtaler, hvor deltagerne over et glas og lidt til ganen kunne lære mere om vores tilbud og muligheder. Vi præsenterede billeder og fortalte om de mange vandreoplevelser, som medlemmer af Dansk Vandrelaug kan se frem til – både lokale ture og særlige arrangementer.

Eftermiddagen bød også på en sjov og udfordrende 12-rigtige quiz om Dansk Vandrelaug, hvor deltagerne kunne dyste om første- og andenpræmier. Det blev en festlig aktivitet, som skabte smil og sammenhold blandt både nye og erfarne vandrere.

Vi glæder os over navneændringen og håber, at alle vil tage godt imod det nye navn, der skal styrke fællesskabet og gøre hele Trekantområdet til en del af vores vandreforening.