Hanne Jakobsen

De ser faretruende ud, de mørke skyer, der presser sig op langs Øresund.

Hanne Jakobsen virker dog upåvirket, måske fordi den seneste vandretur på Færøerne stadig sidder i hende og får dagens 13 kilometer fra Rødvig til Stevns Klint og tilbage igen til at virke som en barneleg.

– Det var virkelig strabadserende. Vi gik 19 på linje. Nogle steder skulle vi lege bjerggeder. Andre gange skulle vi klatre som aber. Men bare rolig: Her er der ikke en bule, beroliger den 76-årige turleder fra Dansk Vandrelaug.

Hun skal lede gruppen på seks gennem dagens ”Historiske Vandring”. Et initiativ, der er blevet til i samarbejde mellem Dansk Vandrelaug, Nationalmuseet, Danmarks Naturhistoriske Museer og et udvalg af lokalhistoriske museer i det ganske land.

Turene er gratis, guidede og varierer mellem museumsplanlagte udflugter, hvor fortællingen er i centrum, og vandreture med fortællinger, hvor motionen og den friske luft danner rammen.

Disse er som regel planlagt af vandrelaugets lokalafdelinger, og Hanne Jakobsens tur er et eksempel på sidstnævnte.

Fælles for de cirka 40 historiske ture er, at de alle har fokus på natur- og kulturhistorien, der ligger skjult langs stier og ruter fordelt over hele Danmark.

Og på dagens march går vejen gennem både kalkbrud, koldkrigshistorie og kirker på afgrundens rand.

Benene er gode, og vi farer derudad. Langs sti, klint og et fald, der nogle steder når op på 41 meter. Vejret holder for nu, og heldigvis for det.

Da Hanne Jakobsen sammen med datter og turdeltager Dorte Jensen tidligere besøgte ruten, var den noget smattet, fortæller de.

– Det er trampesti, så det kan godt blive en våd oplevelse, når græsset når helt herop, indskyder Hanne Jakobsen og holder hånden i hoftehøjde.

Sådan er det dog ikke denne dag, faktisk tværtimod. For den stride sommerhede har bagt markstierne, der nogle steder sprækker som gammelt læder.

Lidt længere fremme går Glenn Larsen. Han meldte sig ind i Dansk Vandrelaug for et års tid siden som en måde at komme i form til sin planlagte vandretur til den italienske Amalfikyst tidligere på året. Siden har det hængt ved, tilføjer han.

– Men det er lidt ærgerligt, at der ikke kom flere. Det kan måske være, fordi det er lidt langt væk, mener Glenn Larsen.

Antallet af deltagere ligger i gennemsnit på omkring 25, men det kan variere meget. Nogle gange kommer de helt op på 50, andre gange som i dag seks. Det er også det antal, Hanne Jakobsen som regel får på sine ture.

– Oftest ligger mine ture om formiddagen, og der er det tit kun pensionisterne, der har tid. Til gengæld passer de 10 til 12 kilometer, mine ture varer, godt til de fleste, siger hun.

Generelt går turene fra overskuelige seks kilometer op til dagsvandringer på 30 kilometer.

Der er godt med folk på vejene, både cyklister, børnefamilier og pensionister. Langsomt bevæger vi os ned i Boesdals gamle kalkbrud.

Kalkbruddet drejede nøglen om i 1978, men det brudte månelandskab vidner om den heftige aktivitet, der før har været i området. Også fra gammel tid, og man anslår, at knap 100 sjællandske kirker blev opført med kalksten fra Stevns i løbet af 1200-tallet.

Kalkbruddets krateratmosfære er en sælsom størrelse, der ikke bliver mindre af den 20 meter høje træpyramide, der knejser i bunden. Her opbevarede man i sin tid kalken, før den blev fragtet videre.

– Nu bliver den blandt andet brugt som udstillingshal, for eksempel til veteranbilstræf, fortæller Hanne Jakobsen og konstaterer, at det er en skam, den bare står sådan og forfalder.

I de kommende år får pyramiden og den nærliggende stållade et ansigtsløft, når der investeres 50 millioner i en transformation, der forventes færdiggjort i 2024. Kalkbruddet er nemlig en del af det bagvedliggende oplevelsescenter Stevns Klint Experience, der blev indviet oktober sidste år.

Her fortælles hele historien om, hvorfor Stevns er på Unescos Verdensarvsliste, og hvordan livet blev vendt på hovedet, da en asteroide ramte Jorden for 66 millioner år siden, da klinten var havbund og hjemsted for havøgler og hajer.

Vi bevæger os ud af kalkbruddet, og Hanne Jakobsen sørger for at sætte et godt tempo. Det er ved at være nogle år siden, hun stoppede, men benene glemmer ikke de næsten 50 år med løb og maraton.

Som regel blev træningen til 95 kilometer om ugen.

– Da jeg begyndte, var det ikke almindeligt med løb, som det er i dag. Ja, man blev faktisk grinet ad. Derfor løb jeg mest om aftenen. Men det var også før New Balance og Asics (skomærker, red. ), så det var bare af sted med sko på fra Brugsen, fortæller hun på farten.

De mange år med intensiv træning har da også sat sine spor, og den ellers så friske dame har fået sine dele skavanker med årene. Det mærker man dog ikke, som vi går gennem det åbne landbrugsland.

Det er ren Morten Korch med stråtækte huse og grønne marker, hvor et par harer farer forbi. Bondeidyllen brydes brat af et enligt kanontårn. En rest fra da fjenden var landene i Warszawa-pagten.

I 1952 gjorde Søværnet i al hemmelighed området til en del af Danmarks og Natos forreste forsvarslinje under den kolde krig.

Stevnsfortet, som det blev kaldt, strækker sine 1,7 kilometer lange underjordiske gange i landskabet. Dengang var Stevns lukket område, og her overvågede man skibstrafikken ind og ud af Øresund.

Fortet mistede sin militære betydning efter murens fald og blev taget ud af brug i år 2000. I dag tilbyder fortet guidede ture på halvanden time foruden en udstilling om den kolde krig.

16. marts 1928 lød et ordentlig brag, da jorden under Højerup Gl. Kirke løsnede sig og styrter mod stranden. Senere forklarede tre lokale fiskere til Østsjællands Folkeblad, hvordan træerne yderst på kirkegården gav sig, før klinten skred ud forneden og tog kirkens yderste del, koret, med sig.

Allerede første søndag efter skredet indfandt knap 20.000 gæster sig, og en attraktion var født. I dag hænger Højerup Gl. Kirke stadig fast på kanten af klinten. Den er åben for besøgende, og i ly på kirkebænkene spiser vi frokost omgivet af gamle kalkmalerier.

Skulle man dog være kaffetrængende, kan man få en kop kaffe med kage ved Højerup Traktørsted. Her er der også både toiletter og vandpost.

Turen har taget halvanden time. Herfra går ruten tilbage ad samme spor. Er man i tidskneb kan man fra 24. juni til 13. august springe på en elbus på den såkaldte Klinterute, der kører mellem Stevns Klint, Bøgeskov Havn og Rødvig Havn.

Bussen kører tre gange dagligt og er ganske gratis. I årets øvrige skoleferier, weekender og fredage kører bussen kun to daglige ture.

På gåben tager vi afsked med klintekirken og trasker tilbage. Over os holder vejret lidt endnu, før himlen løsner sig i et gevaldigt sensommerskybrud over Øresund.