Tag med på tur
Alle er velkomne på vandreturene, medmindre der står, at de kun er for medlemmer. Hvis turen kræver tilmelding, vil det tydeligt fremgå af programmet. Ellers kan du bare møde op ved startstedet.
Pris: Det er gratis for medlemmer af DVL at deltage på vandreturene. Gæster kan komme med på en vandretur gratis, hvorefter der kan købes dagspas til 60 kr. pr. vandretur for ikke-medlem af Dansk Vandrelaug.
Dagspas kan købes enten ved at scanne QR-koden med din MobilePay-app eller blot ved at åbne MobilePay og sende 60 kr. til #19460. Tilføj turdato i MobilePays besked-felt, tak.
Samkørsel: Vi har samkørsel til alle ture, undtagen hvis de er i Silkeborg-området. Vi melder det ud på en sms-kæde og samkørsel foregår fra Estrups Gård, Drewsensvej (søndage) (indkørsel ved nr. 58), og fra Sølystvej/Borgergade (lørdage og hverdage) 8600 Silkeborg. Se mere her.
Pauser: På dagture er det en god idé at tage en god madpakke og noget at drikke med, samt et siddeunderlag. Der holdes typisk 2 pauser undervejs afhængig af turens længde, på aftenture dog kun 1 pause.
Anbefalet påklædning: Solide travesko eller vandrestøvler og i øvrigt påklædning efter vejrudsigten.
Vores ture
Dagture: Vi har en vandretur i hver weekend året rundt, fortrinsvis søndag. Turene vil typisk være mellem 12 og 20 km.
I sommerperioden har vi fyr- og aftensture:
Fyraftenture starter kl. 17.15 og vil typisk være mellem 10 til 12 km.
Aftenture starter kl. 18.30 vil typisk være mellem 6 og 10 km.
Formiddagsture på hverdage: Som et nyt tiltag har vi formiddagstrav i perioden september til midt i april, hvor fyraften- og aftenturene afvikles.
Indslusningsforløb
To gange om året afvikler vi Indslusningsforløb for nye uerfarne vandrere, hvor vi starter med at vandre 8 km og trapper antal km op til 15 km over 4 lørdage. Desuden bliver vandrerne klædt på med viden om vandring. Næste Indslusningsforløb forventer at starte i marts 2025.
Du har selv madpakke og vand og kaffe med på turene.
Weekendture med overnatning: Vi arrangerer en eller flere weekendture hvert år (fredag – søndag) til andre steder i landet.
Vandreferier: Vi satser på at lave en uges vandreferie i udlandet hver sommer og måske yderligere en weekendtur i udlandet forår eller efterår.
Turenes sværhedsgrad
Vi angiver en sværhedsgrad ved alle vandreture. Se her, hvordan det aflæses.
Særlige ture
Vi laver også vandring plus. Det er f.eks. Vandrenes dag, vandreture med et tema, shelterture, kanoture, fuldmåneture, julearrangement, nytårskur og grillaften.