Kom med når vi sammen går for biodiversiteten!

Kom med til vild vandring den 3 juni Startsted er Højvangsalle 20, 8700 Horsens,fra kl 10.

Kom med når vi sammen går for biodiversiteten!
Vi gentager successen hvor over 300 horsensianere i alle aldre deltog sidste år.
Få en guidet naturoplevelse + Frugt & vand + Diplom & blomsterfrø
Samt spændende viden undervejs om natur og biodiversitet.
Vælg mellem:
NATUREVENTYRET for børn ifølge med voksne, hvor du får en flot vandtatovering af en drage, sommerfugl eller fe. Via appens eventyrfortælling bliver du og din familie guidet igennem Tyrstedlund Naturpark. Ruten er ca. 1,2 km (et enkelt sted vil være tricky for barnevogn, men det kan man vælge at gå udenom).
De søde feer hjælper din voksen med appen ved ankomst.
5 KM RUTE, hvor du får en smuk vandretur fuld af videns-input og inspiration. Ruten går gennem Naturparken, Boller Overskov og Klokkedal Skov.
Gå med en guide eller følg den afmærkede rute på egen hånd.
Guidede ture starter kl 10.30 og 10.45
5 KM HUNDERUTE, hvor du får en smuk vandretur fuld af videns-input og inspiration med din firbenede ven. Mød andre hunde-elskere og lad jeres hunde lege sammen i hundeskoven. Velegnet for hunde, som synes det er en fest, når der er andre hunde.
10 KM RUTE, hvor du får en smuk vandretur fuld af videns-input og inspiration. Ruten går gennem Naturparken, Boller Overskov og Klokkedal Skov. Du besøger også Boller Slotshave, hvor de frivillige i haven vil fortælle om spændende og giftige planter. På rutens sidste kilometre kan du hvile fødderne i de åbne haver, hvor to af kommunens frivillige bioambassadører inviterer indenfor.
Gå med en guide eller følg den afmærkede rute på egen hånd.
Guidede ture starter kl 10.00 og kl 10.15
Pris: En flad 20’er.
– Køb din billet idag og deltag i lodtrækningen om præmier fra Eventyrsport til en samlet værdi af over 3.000 kr!
Arrangementet er et samarbejde mellem Horsens Kommune, samt Lokal afdelingerne i  Danmarks Naturfredning, Fodslaw og Dansk vandrelaug
Rema 1000 og Eventyr Sport sponsorerer