Gå med på en pilgrimsvandring fra Middelalderkirken på Horsens Middelalderfestival til Vær Kirke.

30 aug kl 16 til kl 19

Pilgrimsvandringen har gennem de seneste 20-30 år fået en renæssance. Mennesker fra hele
verden er brudt op og har begivet sig til gamle pilgrimsmål som f.eks, Santiago, Assisi,
Trondheim, Vadstena, Viborg.
Behovet for fordybelse og langsomhed tiltaler mange i vores verden, fordi aktivitetsniveauet
og præstationsniveauet er så højt i vores kultur.
I forbindelse med Horsens Middelalderfestival inviteres du på en guidet vandring med mig
(pilgrimspræst Anette Foged Schultz) der leder vandringen og giver fokus at vandre på, når vi
undervejs vandrer kortere strækninger i stilhed.
På vandringen vil jeg give indblik i essensen af noget af dét man får med sig under den
lange pilgrimsvandring.
Essensen kan udtrykkes i de 7 pilgrimsord:
Stilhed, enkelhed, langsomhed, frihed, bekymringsløshed, fællesskab og spiritualitet.
Vi sætter på denne tur tempoet ned og vandrer på udvalgte strækninger i stilhed men der vil
også blive lejlighed til at dele tanker og gå og snakke med de andre pilgrimme undervejs.
Vandringen afsluttes ved Vær Kirke med en stille meditation i kirken og med mulighed for at
tilbringe tid i kirken i stilhed – efter et fælles måltid i sognehuset.
Velkommen til nogle timer i stilhed og fordybelse!
Praktisk information:
Vandringen er på omkring 9 km og går langs smukke Nørrestrand og ud ad den gamle kirkesti
til Vær kirke.
Tilmelding skal ske til Anette på afs@km.dk
Deltagerpris 100 kr som overføres ved tilmelding på mobilepay 40303702