Tilblivelsen af en kultursti

Som der står i pixi-bogen om kvalitetstier, så ”er det ikke svært at finde en potentiel kvalitetssti. Den skal ikke ligge på asfalt, den skal gå gennem smuk natur eller forbi interessante historiske steder, den skal være mindst 4 km lang, og start- og slutpunkt skal være det samme”. Det lyder nemt, men …

Af Steen Malmlin, Nordsjælland Afd.

Formanden for stiudvalget i DVL og artiklens forfatter har brugt et par dage sammen i Hørsholm/Rungsted for i samarbejde med Karen Blixen Museet at etablere en kvalitetssti med overskriften ”Karen Blixen”. Den første gennemgang blev primært brugt på at finde en velegnet rute i området, at lave en opmåling og vurdere kategorien.

Opmåling af længden er det nemmeste, for det er at slå appen Outdooractive til, tracke ruten og efterfølgende hjemme ved computeren foretage de fornødne justeringer. Så vidt så godt. Vi nåede frem til en etape på 17 km.

Mange kategorier at vælge imellem

Næste beslutning er kategorien – er det en vandresti, en natursti, en kultursti, en familiesti, en gastronomisk sti, en komfortsti eller en bysti. Vi var som udgangspunkt enige om, at det lignede en Natursti, men en sådan beslutning kræver en detaljeret undersøgelse af underlaget. Her gælder det om at holde tungen lige i munden, for det skal besluttes, om underlaget er markvej, skovvej, græsvej, sandet vej, spang, strand eller trampesti.

Er det en befæstet grusvej med en overflade bestående af småsten/grus under 16 mm størrelse, er der blød midterrabat af græs, bruges den til at køre på? Der er faktisk temmelig rige muligheder for at blive uenige!

Det skal vurderes, om det er en besværlig vej med f.eks. løse skærver over 16 mm eller en mudret eller opkørt vej. En strand er også en besværlig vej – man synker i. Er der hårdt underlag i vandresporet, f.eks. fliser, asfalt og beton ender stien som en fast vej. En befærdet vej giver næsten sig selv.

Kriteriet vedrørende landskabsændring kan virkelig give nogle spændende diskussioner. Er der en større variation i landskabet f.eks. fra by til land, er der en ny type beplantning, hede eller mose, føler man, at landskabet forandrer sig?

Attraktioner og toilet

Naturattraktioner er en del nemmere. Det er måske en flot udsigt, et skovsceneri, en blomstereng, et parkanlæg, en gammel hede, en fin biotop, en bæk, en sø, en bakketop og meget, meget mere.

En kulturattraktion kan være en mindesten, en historisk vej eller historiske bygninger, en kirke, gravhøj, mølle, museum, borg, slot. Også en bænk, et spisested og et toilet (!) giver point.

Endelig skal det besluttes om stien går gennem intensivt udnyttede omgivelser. Et industriområde, en motorvej, rensnings- eller vindkraftanlæg forstyrrer måske ens vandring.

Klar konklusion

Efter et par spændende ’gennemvandringer’ og talrige diskussioner, fandt vi ud af, at der var tale om en kultursti og ikke en natursti. Der skal være et kulturelt overtema (Karen Blixen), der skal være offentlig tilgængelige seværdigheder, informationskilder og mindst ét spisested. Alle observationer indtastedes i et skema og fik tildelt points, så vi helt præcist kunne se, om vores beslutning overholdt kravene. Det gjorde den heldigvis!

Men arbejdet er ikke tilendebragt, for nu skal der arbejdes med afmærkning, skiltning, foldere, og annoncering – et arbejde som Karen Blixen Museet står for både, hvad angår det økonomiske og det fysiske arbejde. Når alt dette er på plads, skal stien certificeres, før den kan blive godkendt som kvalitetssti/kultursti.

Vi tager i Dansk Vandrelaug turen på programmet inden certificeringen. Med start og slut ved Rungstedlund går turen gennem Folehaven med Tommy og Tannes sten (Pagten i ungdommen) og til Linstows grav, videre forbi Arboretet, gennem Slotsparken og Kirkegården med Dinesens familiegravsted, og til Karen Blixens grav i Rungstedlund.

Der bliver undervejs fortalt om Karen Blixens liv og forfatterskab, om overforstmester Linstows virke, om den lokale flora, Arboretet, Hirschholm Slot og om enkelte gravsteder på kirkegården.