10 års jubilæum i Ringkøbing-Skjern

  Vores forening har eksisteret i 10 år den 3.februar 2019. Det skal fejres med en vandretur og en reception! Vi håber at mange vil deltage. Både gamle og evt. helt nye medlemmer er velkomne. Vi glæder os til at se jer på Kongevejen 54 i Ringkøbing kl. 10. Vandreturen er på 10 km. Stiftende…

 

Vores forening har eksisteret i 10 år den 3.februar 2019. Det skal fejres med en vandretur og en reception! Vi håber at mange vil deltage. Både gamle og evt. helt nye medlemmer er velkomne. Vi glæder os til at se jer på Kongevejen 54 i Ringkøbing kl. 10. Vandreturen er på 10 km.

Stiftende generalforsamling

 

 

  1. bestyrelse

 

Efter den første spæde start med en håndfuld medlemmer i 2009, er vi støt og roligt vokset til godt 80 medlemmer fordelt over hele Ringkøbing-Skjern kommune. Den rolige vækst i medlemstallet gør, at vi lærer hinanden at kende og kan inspirere hinanden til at lave nye vandringer – også for dem som kun er med på gæstebasis.

Vi har haft den samme formand, Vagn Andersen, i alle årene og den øvrige bestyrelse har kun budt på få udskiftninger. Det vidner om godt samarbejde og stabilitet – begrænser dog ikke ønsket om at tage imod fornyelse.

Vi har turledere fordelt over hele kommunen, som gerne laver ture netop i det område som de kender godt. Det giver medlemmerne et godt kendskab til kommunens spændende og smukke steder. Sammen med turledere som kender og viser gode vandreområder udenfor kommunen frem, giver det mange forskelligartede ture. Fra 10 ture det første år, er vi i år på 26 ture og en enkelt weekendferie.

Der er plads til flere ture i vores vidunderlige natur og der er god plads til flere medlemmer, så bare mød op.