dvl Ringkøbing-Skjern på messe

Søndag morgen og vi er klar til at tale dvl´s sag

Der gøres klar til at uddele vandreliv til messegæster

Der gøres klar til at uddele vandreliv til messegæster

 

Søndag morgen og vi er klar til at tale dvl´s sag på messen “ferie for alle” i Herning.

Viborg og Herning havde været på standen fredag og lørdag og uddelt flittigt af de 1360 “Vandreliv”  som vi havde fået stillet til rådighed. Søndag kl. 16 sagde en messegæst tak til det sidste blad vi havde. Det har været gode dage, hvor vi fik masser af gode snakke om vandringens herligheder. Enkelte købte et medlemskab på standen. De fleste ville nu studere programmet og lige tage en prøvevandring først.

En stor tak skal lyde til Christian Lauridsen som trofast har deltaget i alle messedage i flere år. Det er godt med en stabil hånd til at styre løjerne. Så er det nemt for andre at deltage en enkelt dag. Kirsten Brandt var også som sædvanlig på standen  alle 3 dage for at tale dvl feriernes sag. Det er jo primært ferie folk har i tankerne, når de kommer til messen.

Men mulighed for vandring på endagsbasis og i de nære omgivelser er noget som bliver taget godt imod.