Planlægning af næste års vandreture

Glæd jer til næste års vandreture. Turlederne lægger sig i selen for at vise os de gode vandrestier.

hyggeligt turledermøde i Smakkehuset

hyggeligt turledermøde i Smakkehuset

Næste års program blev planlagt i Smakkehusets hyggelige rammer af vore engagerede turlederne . Der var som sædvanligt god vilje til at lægge tid og kræfter i et varieret program. Så vi kan godt glæde os til nye vandreture i – og udenfor kommunen.

Næste års tema er:  På toppen – med Dansk Vandrelaug.

Ved nærmere eftertanke har vi da en del toppe, som vi kan vandre op ad her i Vestjylland. Så hold øje med vandreture. De nye vandreture bliver lagt ind, lige så snart de er planlagt i detaljer.

Det er en fornøjelse at arbejde sammen med engagerede medlemmer i en aktiv forening. Og det tog ikke lang tid, før vi havde lagt et færdigt program. Skulle der sidde nogen og fortryde at de ikke fik budt ind med en tur, som de gerne vil delagtig gøre os vandrere i, så er det værd at overveje, om ikke man skulle være med til næste år. Jo flere turledere vi er, jo mindre belastende bliver det for den enkelte.