Toptur til Lærkehøj i Stråsø plantage

32 vandrere var med på ”Toptur til Lærkehøj” i Stråsø Plantage. På trods af lettere regn og blæst blev det en god og flot tur i ret så varieret landskab.

Toptur til Lærkehøj - turlederne siger tak for turen. Vandrerne får lov at tage de sidste ca. 5 km så hurtigt de har lyst til.

Toptur til Lærkehøj - turlederne siger tak for turen. Vandrerne fik lov at tage de sidste ca. 5 km så hurtigt de havde lyst til. Foto: Jim Lange

Naturstyrelsen om Stråsø Plantage:
Mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing ligger Stråsø Plantage – et af landets største skov- og hedearealer. Her kan du fylde kurven med svampe og bær, få mælkesyre i benene på mountainbikeruten og vaske sveden af i plantagens badesø. Måske du ser en kronhjort, hører natravnen på heden eller ser den fredede, urgamle plante, ulvefod. Sikkert er det, at du får en behagelig dosis af den overvældende stilhed.
Der kan læses meget mere via linkene længere nede.

Turen startede med, at Vagn bød velkommen og fortalte lidt om turen. Ved Lærkehøj fortalte Vagn bl.a. om H.C.Andersens besøg på Lærkehøj og den inspiration den siges at have haft på ”Jylland mellem tvende have”. Medbragt sangblad blev omdelt og vandrerne sang, inden madpakken blev spist.
Der er taget billeder gennem hele turen, så det er muligt at få indtryk af landskabets mangfoldighed. – se link længere nede.

Tak til Vagn Andersen og Jim Lange for en fin tur i dejligt landskab.

Naturstyrelsen om Stråsø Plantage – læs meget mere her

Højskolesangbogen om Jylland mellem tvende have/ H.C. Andersen

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her