Sorte Bakker til Rindom, vandretur i det østlige Ringkøbing

31 forventningsfulde vandrere mødte op i Sorte Bakker ved Ringkøbing fjord til den første vandring efter Corona-pausen og gensynsglæden var stor.

DVL vandretur "Sorte Bakker til Rindom"

DVL vandretur "Sorte Bakker til Rindom" - der var mange frodige stier. Foto: Jim Lange

Vi havde valgt den østlige del af byen, og turen startede med en kort vandring i Sorte bakker med udsigt over fjorden. Derefter på Naturbyen Ringkøbing K’s nye stier, Østbyens mange grønne stier og små skovområder, gennem Rindums erhvervsområde og sti-net hen mod Rindum kirke og de mange skoler  i området.
Madpakken blev spist i Ringkøbings gamle anlæg Alkjær Lukke og resten af turen foregik på Fjordstien med udsigt til både Nr. Lyngvig Fyr, Hvide Sande og Velling kirke.
Vejret var vidunderligt.

www.visitringkoebing.dk om Sorte Bakker Badestrand:
Der er rige muligheder for at tage en dukkert i Ringkøbing Fjord, og det bedste sted er stranden ved Sorte Bakker, her er vandet lavt og det er ideelt for børnefamilier. Børnene kan boltre sig med badedyrene under behørigt opsyn. Nedenfor trappen er der lavet en rigtig lille sandstrand og en badebro ud i fjorden, som gør det muligt at komme ud på dybere vand.
De sorte bakker var oprindeligt lyngklædte og derved fremtrådte de som sorte sømærker, der blev brugt til at navigere efter, deraf navnet Sorte Bakker.

Stor tak til Erna Sand Toft og Gudrun Irene Oxfeldt for en dejlig tur i det østlige Ringkøbing.

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her