Hvide Sande – Ringkøbing

23 glade vandrere var på en længere tur fra Hvide Sande til Ringkøbing.

DVL vandretur - Hvide Sande - Ringkøbing

Bagges dæmning forude. Foto: Jim Lange

Vi tog bussen fra Ringkøbing station til Hvide Sande Kirke, hvor vi startede ud fra ca. 9.30 med en frisk brise fra øst og en skyfri himmel. Formand Marie fulgte med i bussen til Søndervig og gik så en alenetur tilbage til Ringkøbing, så i alt var vi 24.

Vi gik på naturstien fra Hvide Sande og halvvejs mod fyret delte vi os i 2 grupper. Den ene gruppe gik ned på stranden, mens vi andre fulgte stien til Lyngvig Fyr, hvor vi mødtes med “Haw-gruppen” igen og holdt kaffepause. Bjarne delte rundhåndet ud af sine hjemmelavede snapse – Mosebøllebær, Swot-bær og Klitrose – de smagte dejligt alle sammen. Vi fandt vist hver vores favorit. Vi fik også vejledninger i at lave dem og i at finde bærrene. Derudover så vi ikke mindre end 3 hugorme på naturstien.

Vi holdt middagspause ved Holmsborgvejen og her besluttede vi, at vi alle ville gå over Baggers dæmning tilbage til Ringkøbing. Det gik i rask trav og efter et lille ophold ved surf pladsen gik turen langs fjorden til Torvet i Ringkøbing, hvor vi fik en velfortjent øl/vand.

Tak til Otto Nohns og Henny Larsen for igen, igen at sikre en god vandretur fra Hvide Sande til Ringkøbing.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern om Bagges Dæmning: En 150-årig afvandingsdæmning som aldrig fungerede. https://dbrs.dk/artikel/bagges-d%C3%A6mning-en-150-%C3%A5rig-afvandingsd%C3%A6mning-som-aldrig-fungerede

Ringkøbing-Skjern Museum om Lyngvig fyr.

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her