Kongenshus Mindepark og Grønhøj – medlemstur

46 var med på medlemsturen og de fik en flot, varieret og spændende bus- og vandretur

DVL medlemstur 21. maj 2022. Kongenshus Mindepark og Grønhøj

. Foto: Jim Lange

Da de sidste var kommet på bussen i Videbæk, bød Anne Marie velkommen og gav et rids over dagens spændende program og sagde at hun ville give yderligere oplysninger dagen igennem.
Bussen, kørt af Otto, fik os sikkert gennem landskabet, forbi mange flotte forårsmarker, udsprungne buske og træer til første stop ved Daubjerg Dås. Da vi nærmede os, måtte bussens vinduesviskere i gang og vi fik kaffe og kanelkage i lidt finregn. Alligevel gjorde kaffen og kagen godt og udsigten fra højen var alligevel ret imponerende. Resten af turen var med dejligt vandrevejr.
Herfra en lille tur i bussen for at sikre vandreturen ville blive en længde der passede til dagen.
Vi gik på et stykke af Kalk Kaminoen og turen til Kongenshus Mindepark gik forbi Søgård Mose, hvor der så sent som i 1942 blev fundet et moselig. Undervejs kom vi over Kaptajnens gårdsplads fra “Kaptajnen og Ann Barbara” (Ida Jessens bog). Ved mindeparken var der både tid til pause herunder ”en lille skarp”, til at komme op i udsigtstårnet og til at tage et kig på over 500 herreds- og sognesten med inskriptioner til ære for de hedebønder (mere end 1200 navne), der opdyrkede heden. Imponerede.
Herfra gik turen mod Grønbjerg Kro og en lækker dansk bøf med bløde løg. Den blev serveret i den hyggelige krostue. Da vi havde spist bøffen, fortalte krofar (Gregers) den spændende historie om kroen, stedets museer og krydret med spil og sang. Jeg optog de ca. 14 min. på min telefon og har fået lov til at tage den med på hjemmesiden. Den fylder desværre for meget til at den kan komme med direkte her fra siden, så den findes istedet mellem turens billeder (Gregers fortæller).
Da alle havde fået set de spændende museer, kørte Otto os sikkert tilbage til det vestjyske.
Under afsnittet Måske vil du også se dette: er der spændende læsning og film om det vi har set på turen og mere til.
DVL medlemstur 21. maj 2022. Kongenshus Mindepark og Grønhøj – vandreturen
Marie på Facebook om turen
Marie på Facebook om turen

STOR tak til Anne Marie og Henny for en flot og spændende medlemstur og til Otto for at tage tørnen med at køre bussen.

Måske vil du også se dette:
Kongenshus Mindepark:
hedeselskabet.dk
Her er der meget spændende at finde og fx er der link til denne film:
dk-gravsten.dk Navneoversigt over gravstenene – til yderst højre for hvert navn er der link til stenen navnet er på.
Søgård Mose:
fuglevaernsfonden.dk
naturstyrelsen.dk
Grønhøj Kro – her er der også meget spændende læsning fx at Gregers har skrevet en bog: I min bog Kromandens erindringer fortælles der om min kroslægts historie samt min omtumlede tilværelse inden jeg blev kromand.
Daubjerg Dås:
trolderuterne.dk
fjendsnet.dk
Kalk Kaminoen:
spor.dk/kalk-kaminoen

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.