Nytårstur i Husby Klitplantage

41 friske vandrere var med på nytårsturen i fantastisk januarvejr og næsten helt uden vind

DVL vandretur 8. jan. 2024. Nytårstur i Husby klitplantage. På vej mod stranden.

På vej mod stranden. Foto: Jim Lange

Teksten fra turbeskrivelsen
Som sædvanligt starter vi vandreåret med en tur i Husby Klitplantage og langs stranden.
Vi mødes ved Husby kirke og går mod Marens Maw. Derfra til stranden og går sydpå til vi når Græmvej p-plads og går så ad skovstier tilbage.

Inden start ønskede Merete deltagerne velkommen til den traditionelle nytårstur i Husby Klitplantage og fortalte om dagens tur. Det var en fantastisk tur i dejlig frostklar januarvejr i solskin og næsten vindstille. Det kunne ikke være bedre. Madpakketid ved Marens Maw.
Ved formiddagsstoppet blev der budt på ”en lille skarp” – dejligt indslag.
Undervejs gjorde Henning deltagerne klogere på flere ting fx:
1. Beplantningen af den ældste del af Husby Klitplantage (1859) og besøg af kong Frederik d. 7. (1861)
https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/midt-og-vestjylland/husby-klitplantage/historie
2. 5-årigt forskningsprojekt støttet af 15. Juni Fonden – læs mere i link fra turen 080123. For nuværende er der udsat 17 valakker (Exmoor) og 8 stude (skotsk højland). Vi var heldige at se 2 stude i klitterne.
3. På stranden fortalte han om geologiske ting bl.a. om 2. sidste istids indflydelse
DVL vandretur 8. jan. 2024. Nytårstur i Husby klitplantage – ruten
Marianne på Facebook om turen

STOR tak til Marie, Merete og Henning flot og afvekslende tur og for de spændende fortællinger undervejs.

Måske vil du se noget af dette:
”Samme tur” hvor du bl.a. finder relevante links
2023
2022
2020

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.