Vandreferie i Thy

28 vandrere var med på en FANTASTISK vandreferie

DVL vandreferie i Thy 4.-7. april 2024. Velfortjent frokostpause.

Velfortjent frokostpause. Foto Marie Andersen.

Marie om turen
Hej Jim
Så er vi hjemme igen fra en formidabel tur til Thy.

28 deltagere mødte forventningsfulde op ved Lodbjerg fyr torsdag d. 4.5.24.
Efter et kig fra fyrets top ud over landskabet, indtagelse af madpakken i “hønsehuset” gik vi ud på eventyr.
Landskabet bar præg af vinterens regn og det var ikke altid stier og bække var passable. Men ved fælles hjælp kom alle tørskoet igennem. Et kig i Lodbjerg kirke blev det også til. Ved hjemkomsten til hønsehuset var der hjemmebagt kage til alle. Derefter afgang til Hanstholm hotel til indkvartering.

Fredag gjaldt det Tved plantage og Hanstholm naturreservat, forbi Nors sø og Barn sø. Udsigten fra Isbjerget (56 m.o.h.) over reservatet plus udsigten fra andre høje punkter var fantastisk. Vi sluttede med et kig ind i Tved kirke.

Lørdag startede vi ved Bøgsted rende igennem Troldeskov og over klitheden til Nr. Vorupør.
Havde vandet og terrænet været udfordrende de første dage, sagde denne dags oplevelser sparto til det hele. Bøgsted rende havde i dags anlednings forvandlet sig til en elv og krævede meget hjælpsomhed fra deltagerne. Nr. Vorupør byder på hav bad. Kun 2 var modige til at springe i. Til gengæld var der masser af tilskuere. Vi gik langs stranden tilbage til bilerne. Også her var der brug for stærke arme og hjælpsomhed til at komme tørskoet igennem.

Søndag gik vi en tur rundt i Hanstholm byplantage, så mange bunkere og udsigten over havnen. Gik til og, de fleste, op i fyret. Vi sluttede med frokost på “madstedet”.

Henny og Marianne havde ydet et stort arbejde med at tilrettelægge ture, lave aftaler med hotellet og få det hele til at glide. Hver aften var det samling før aftensmaden og igen efter spisning, hvor vi sluttede med sang og snak. Den sidste aften endda en konkurrence med præmier.
Hotellet var super med svømmebad og sauna. Godt for ømme muskler!!!
Og så var vi velsignet med passende vejr: Ikke for varmt, ikke for tørt, det regnede næsten ikke på vores ture og blæst og sol nød vi på den sidste dag.

Marianne på Facebook:
Vi tilbyder også vandreferier (vedlagt program (pdf) om turen til Thy)
De første 2 dage
Dag 3
Dag 4

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.