Hoverdal mørkevandring

36 friske vandrere var med på aftenens mørkevandring i meget fint vejr

DVL vandretur 8. marts 2025. Hoverdal mørkevandring. Kl. 19.24.

Kl. 19.24. Foto Anne Marie Gammelager

Teksten fra turbeskrivelsen
Vi går i mørke kun med lyset fra månen på brede skovstier og grusveje og slutter af med bål.
Vi gentage succesen fra sidste år – Mørkevandring i Hoverdal. Måske ændrer vi lidt på ruten. Men det vil stadig være på brede skovstier.
Det naturlige mørke er sundt for krop og sjæl, så vi går ad brede skov/grusstier uden kunstig belysning fra tlf. skærme og lamper eller anden kunstig belysning. Kun lyset fra måneskin og stjerner vil vise os vej og vi vil nyde natteskovens lyde.
Efter turen vil der være bål (hvis vejret tillader det) på shelter pladsen. Så tag kaffen med, så byder vi på et stykke kage.

Anne Marie om turen:
Skønt var det igen at kunne byde velkommen (turleder Marianne), til endnu en mørkevandring i Hoverdal og med så mange fremmødte, 36 deltog. Denne gang startede vi medens det endnu var lyst, således skulle vi langsomt vænne os til mørket.
Mørkt blev det og frem kom vi til shelterpladsen uden brug af kunstigt lys.
På shelterpladsen var bålet tændt, de friske vandrere tog deres termokander frem og vi bød på kage.
På ruten retur til bilerne skulle vi passere et lille vandløb med træbro – turlederne Marianne og Anne Marie guidede/var behjælpelige med at deltagerne kom sikkert retur til p-pladsen.
Hoverdal mørkevandring 13. marts 2025 – ruten
Anne Marie på Facebook om turen– findes her

Stor TAK til Marianne og Anne Marie form denne dejlige mørkevandringstur.

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.