Højmark – en bakkeø i Vestjylland

34 friske vandrere trodsede vintervejret og var med på en dejlig tur, dog med noget vind specielt ved start og slut

DVL vandretur 29. januar 2026. Højmark – en bakkeø i Vestjylland 29. januar 2026. Fra turen kl. 1148.

Fra turen kl. 1148. Foto Jim Lange

Teksten fra turbeskrivelsen
Med udgangspunkt fra Højmark Kirke (Sdr. Lem Kirke) – beliggende på en bakkeø – går ruten bagud af byen til åbent landskab.

Vi runder, går ad markvej retur til byen Højmark, vi snor os rundt ad stier og veje, her møder vi byens forskellighed, industrien, beboelseskvarterer m.v., vi når frem til madpakkehusene ved skolen, her frokost.
Herefter går vi bagom kirken, ad markvej går ruten mod et rekreativt område (i let kuperet terræn), med fiske sø og nyetableret æbleplantage, retur kommer vi ad den gamle kirkesti.

Inden start bød Anne Marie velkommen og fortalte lidt om dagens tur. Hun gik forrest og Karin var bagstopper. Undervejs fortalte Anne Marie om noget af det vi kom forbi. På dagen var der nogle lokale med bl.a. en af de lokale ildsjæle, Peder Degnbol. På turen indviede han os i spændende planer for området. Planer der også lover godt for nye spændende vandreture.
Det var en flot og dejlig tur – fint at opleve Højmark. Det var en vinterdag med kun ganske lidt frost, men vind der gjorde det lidt koldt hvor der ikke var læ. Men alt i alt en flot og dejlig tur i frisk vejr .
Højmark – en bakkeø i Vestjylland 29. januar 2026
GPX til import til fx Outdooractive findes sammen med turens billeder
Anne Marie på Facebook om turen

STOR tak til Anne Marie og Karin for en veltilrettelagt og afvekslende tur

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.