Om os

Dansk Vandrelaug, Roskilde, er en af Dansk Vandrelaugs 20 lokalafdelinger. Vi har p.t. ca. 430 medlemmer og 9 turledere. Vi kunne godt bruge nogle flere turledere, så hvis du har lyst til at gå forrest, så skriv til formanden og hør nærmere.

I DVL Roskilde arrangerer vi ture for alle, og vores ture går, så vidt det er muligt, ad små stier og veje, hvor vi kommer tæt på naturoplevelserne. På turene tager vi os tid til at holde pauser, spise den medbragte madpakke og hygger os med hinanden. Turlederne er forskellige – nogle går “til” og andre går i et mere roligt tempo. Kontakt evt. turlederen, hvis du er i tvivl – og ellers bare mød op. Vi har endnu ikke “tabt nogen”, som ikke kunne følge med 😉.  Og du kan altid vælge en anden turleder, næste gang. At gå ture med andre i et fællesskab er hyggeligt, og du lærer nye mennesker at kende. Man kan næsten sige, at det er vanedannende – men en god vane er vel heller ikke så skidt endda?

Følg årets gang i Roskilde her.

Har du lyst til

  • at få mange smukke naturoplevelser?
  • at få motion og komme i god form?
  • at opdage stier, du ikke vidste fandtes?
  • at finde nye venner og nyde det sociale fællesskab?

Så mød op på en eller flere af vores ture. De fleste ture er gratis for medlemmer. Som ikke-medlem er du velkommen til at deltage på 1 prøvetur, før du melder dig ind. Du kan også vælge at købe et Dagpas til 60 kr. for at gå med os. Der kan opkræves yderligere deltagerbetaling ved evt. færgegebyrer mv., men så vil det altid fremgå af turbeskrivelserne, som du finder her.