Hvide Sande

Hvide Sande - byrundtur med fjord, hav og klitter

DVL vandretur - Hvide Sande, stranden med sandpumperør og de 3 møller ses

Stranden med sandpumperør og de 3 møller ses. Foto: Jim Lange

Så fik vi prøvet noget nyt. 3 identiske ture med hver max 10 personer og hver sit startsted. (Fiskeriets Hus, P-plads på Tungevej og Westwind Nord (vandsport) på Gytjevej)
Det blev pragtfulde ture i sol både på fjord og havsiden og kun lidt vind. I alt 26 deltagere.

Stor tak til turlederne Bent Erik, Kresten, Merete, Henning og Marie der gjorde det muligt.

Turen kort som den var fra Tungevej:
Vi gik ned forbi auktionshallerne og isværket og videre op over slusen forbi kunstværket Cyklus ved Fiskeriets hus og rundkørslen. Herfra til Nordhavnen og med naturstien lidt mod nord. Derfra ned til byen igen ved Svanittavej, videre over Parallelvej og under Klitvejen forbi Fjordskolen, Westwind Nord og videre med stien ved fjorden til Tyskerhavnen, hvor madpakkerne blev spist. Herfra igen over slusen, forbi Mamrelund og langs fjorden ned til kirkegården. Over vejen igen op i klitterne og så mod nord – det første stykke i klitterne da der på den strækning var klitsand på stranden. Det sidste stykke på stranden forbi kunstværket Vestled. Derfra op til bilerne og tak for turen.

Hvide Sande 261020 – ruten

Her kan der læses mere:
Destination Vesterhavet om Cyklus
Kunst.dk om den røde plads, kunstværket Vestled
Kulturarv.dk om den røde plads, kunstværket Vestled

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.