Muldbjerg og omegn

47 vandrere var med på turen, der gik gennem smuk natur på en dejlig stille januardag

DVL vandretur 9. januar 2023. Fra turen.

Fra turen. Foto: Jim Lange

Inden start bød turlederne velkommen og Marianne fortalte om dagens tur, der på grund af den seneste tids megen regn, endte på 9 km.
Inden vandreturen fortalte hun om Muldbjerg gl. station (1910), om arkitekten Ulrik Plesner, en ivrig stations-arkitekt og om de mange stop (18) der var på strækningen Ringkøbing-Ørnhøj, hvor Muldbjerg var nr. 13. Banen blev nedlagt i 1961.
Undervejs på turen fortalte Marianne en del mere bl.a. om:
Drivvejen der går ad små stier og veje fra Limfjorden til Tyskland – ca. 200 km.
Gravhøje/rundhøje.
LOKKELYKKE og Kaj Munk:
Kaj Munk købte stedet i 1939 for 19.500 kr. – her fik han udover huset også 300 tdl. skov og en kunstig sø. I 2011 satte familien den til salg for 20 mill. Hun fortalte fx også, at huset kom til at hedde LOKKELYKKE efter børnenes heste Lokke og Lykke, og om spøgeri, om Kaj Munks opdragelse af børn og hunde og om hans jagt.
DVL vandretur 19. januar 2023. Muldbjerg og omegn – ruten
Marie på Facebook om turen

STOR tak til Marianne og Inge Marie en flot og afvekslende tur i fantastisk januarvejr og for Mariannes mange oplysende fortællinger.

Måske vil du også se noget af dette:
kristeligt-dagblad.dk: Lokkeløkkes lyksaligheder
Danskejernbaner.dk: Muldbjerg Station

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.