I bunden af Roskilde Fjord ligger den fredede halvø Bognæs i et særdeles flot, sjællandsk fjordlandskab. Langs kysten ligger græssede strandenge, rørsumpe og højstammet bøgeskov. Her kan man se ”bøgen spejle sin top i bølgen blå”. Om foråret, når bøgen springer ud, og om efteråret, når den første lette nattefrost har farvet skoven i efterårets smukke farver, er denne halvø bestemt en vandretur værd. Store smukke egetræer findes også på halvøen.
Hønsehals og Bognæs skove
I april-maj måned findes her mange ramsløg, hvis stærke duft slår en i møde og længere ude, på Askehoved, møder man lyden af en skarv- og hejrekoloni. På Egehoved yngler havørnen, hvorfor denne del af skoven er lukket for offentlig adgang fra 1. februar til 1. august. Men havørnene kan hele året ses flyve rundt i den sydlige del af Roskilde Fjord.
Bognæs har navn efter bøgen, og hele halvøen har i århundreder været anvendt til græsning og oldendrift. Bognæs er hegnet, så den fungerer som dyrehave, med en fastbestand af dådyr. Fra 1730, hvor Christian 6. skænkede jagt- og fiskeriretten til sin finansminister, C. L. von Plessen, hørte Bognæs ind under Selsø-Lindholm Gods, indtil halvøen i 1995 blev solgt til en privat ejer. halvøen er den dag i dag i privat eje. For dig som vandrer betyder det, at du skal være særligt opmærksom på skiltningen og særlige regler for færden i privat skov.
Spor fra stenalderen
Langs kysterne er der fundet flere bopladser og køkkenmøddinger fra stenalderen. Nogle af bopladserne er fundet på lavt vand nord for Bognæs. De tydeligste fortidsminder i dag er de fem gravhøje på Bognæs, som formentlig er fra bronzealderen. Kongehøjen, som udgør det højeste punkt på Bognæs, og som møder en til højre for stien fra parkeringspladsen, er et besøg værd – om ikke andet for udsigten ud over fjordlandskabet. Til Dronningehøjen er der ikke offentlig adgang.
Skovene har en tæt bestand af rådyr og dådyr. Hvis man færdes stille og ikke laver pludselige bevægelser, er der gode chancer for pludselig at stå ansigt til ansigt med disse dyr. På Egehoved findes den sjældne eremit bille, som bl.a. bevirker, at Bognæs er udpeget som vigtigt habitatområde.
På strandengene yngler strandskade, klyde, stor præstekrave, vibe, rødben og gul vipstjert. I de lavvandede områder omkring Bognæs finder du mange andefugle, svaner og måger især i vinterhalvåret. Netop de mange andefugle er årsag til, at et mindre antal havørne regelmæssigt ses omkring halvøen i den kolde tid.
Eskilsø
Eskilsø er roskildefjordens største ø (1,4 km2) – og den eneste med faste beboere. Den ejes af Erick og Ingrid Struckmanns Naturfredningsfond, opkaldt efter stifter og den første formand i Danmarks Naturfredningsforening, Erick Struckmann.
Der er hverken færge eller broforbindelse til Eskilsø. Den eneste lovlige adgang til øen er via havnen på øens vestside. I kajak og lystbåd er det muligt, eller man kan kontakte beboerne på øen via denne side, som kan arrangere overfart for mindre grupper.
En 2,5-4 km lang trampesti fører dig rundt på øen med udgangspunkt i havnen. Overalt på øen finder du store sten, som er ført hertil af isen. Store dele af naturen på øen er “rigtig” natur, idet den aldrig har været dyrket. Det er fondens plan gradvist at skabe mere natur på Eskilsø. Markerne skal være overdrev, lave fugtige områder bliver til søer, og små vandhuller renses op.
Husk dog at øen er beboet – tag hensyn til øens beboere såvel som naturen når du færdes på øen.
Kilder: https://www.fredninger.dk/fredning/bognaes/, https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/hoensehals-og-bognaes/, https://eskilsø1.dk/om-eskilsoe,