Spændende tur til Svendborg
I Kr. Himmelfartsferien havde afdelingen i Frederikssund en spændende tur til Svendborg og omegn.
Miniferie på Fyn og Drejø
Inden vi kom til Svendborg var vi på vandring i parken i Glorup Gods – en smuk park med gamle træer – blandt andet et kæmpe mammuttræ.
Næste dag gik turen til Thurø med vandring på stenrevet og bagefter til Egebjerg bakker med Egebjerg Mølle Naturrum – et smukt område med flot udsigt fra toppen.
Flot udsigt på vandring i Egebjerg Bakker
Om lørdagen tog vi med færgen fra Svendborg Havn og havde en dejlig vandring på Drejø og med besøg i Drejø By.
Inden vi om søndagen skulle tilbage til Frederikssund gik turen til Svanninge Bjerge – et spændende område med vild natur og græssende dyr – men også et udfordrende område med vandring op og ned i det meget bakkede terræn.
Svanninge Bjerge
En spændende og varieret tur med vandring i forskellige områder og i det dejligste vejr.
Fotos og tekst: Pia Omdal
x