Nyd vandstærturen i sommerdragt, dvs. langs Mølleåen med tæt grøn bevoksning i stegende varmt sommervejr

Og i skarp kontrast til turen i februar i bidende kulde.
Men ikke mindst ad Kong Volmer stien langs Farum sø.

Turen startede i strålende sommervejr i Nymølle. Herfra gik vi ned i Mølleådalen.
Det går godt nedad
Men også med smuk udsigt over dalen

Vi fortsatte turen ned til åen, hvor i februar kan være heldige at se vandstæren.

På vej derned mødte vi en flok heste på vej opad
På grund af tørke er der ikke meget vand i åen

 Hvis man skal være heldig at se vandstæren skal man gå musestille og ikke snakke!
Her ved Hestetanghuse kan den godt lide at sidde og vente på insekter i vandet

Og vi har et par gange været heldige at få øje på fuglen, når den dykker ned i vandet for at få mad.

En kold vinterdag med sne
Her sidder den en vinterdag

Men nu fuglen fløjet tilbage til Norge for at yngle.

Så denne sommerdag gik turen videre langs åen
Langs åen er der tæt bevoksning med siv mv,
Men også med visne hjortetrøst
Men også ind imellem med smukke blomster
Så videre gik turen med tæt bevoksning, men også med kik til en lille sø med åkander, inden vi kom ud i åbent land  til en smuk bakke .

Nu var vi så alle tørstige og sultne og fandt et dejligt sted med skygge

Frokost i det grønne
Her fortalte Conni, at Farum-bøgen er speciel, fordi den kun kan bestøves internt af andre Farum-bøge i nærheden.
Efter en dejlig pause besteg vi Kong Volmer-stien. Om den er der mange skrøner om Kong Valdemar Atterdag, der regerede fra 1340-75. fx “det går op og ned som Kong Volmers røv”, men det er en forvanskning for det middelalderlige ord “reb”, som er det ord kongen brugte til at opmåle jorde og fastsætte skatter.

Også dengang var det ikke let at udregne skatter rigtigt!!!

Men det er et smuk sti, der går op og ned langs Farum sø.

Langs stien ligger flere sten, her 7-kmstenen. Så hvis vi havde gået hele vejen rundt om Farum sø, havde vi gået 7 km, der er 10 km lang.

På denne tur nød vi bare udsigten langs søen og døde stammer i mærkelige faconer.
Lille glimt til søen
Og et mærkeligt tørstigt “dyr”
Så nåede vi også denne lille lerhytte, der har ligget der i 30 år. Den er vartegn for fritidshjemmenes daglejr ved Storebjerg. Hytten genopbygges og udsmykkes hvert år af børnene – også i år hvorfor der står 2026.
Her passer en konge eller dronning på indgangen

Men også Midgårdsormen passer på og  er snoet  omkring hytten – se selv

Stien går videre ned langs søen gennem Farumhus – en stor gammel herregård.
Man må gerne gå gennem parken, bare man følger indhegningen
Lille gammelt udhus ved søen

Dejligt vejr til en rask rotur på søen

Udsigt til Klaus Nars Holm

Øen hedder i dag Klaus Nars Holm efter Valdemar Atterdags hofnar. Historien om  Klaus er, at han bad kongen om et len, som tak for at have moret kongen. Men det skete ikke. Derfor inviterede han kongen på ålesuppe på øen, men i stedet for suppe serverede han vand. Så spurgte kongen: Hvorfor er der ikke ål i suppen? hvortil Klaus svarede: som øen uden jord, så suppen uden ål.
Stor tak til Conni og Ole for en meget smuk vandretur med skrøner om Valdemar Atterdag.
Fotos og tekst: Inge Behrensdorff.
Se evt. mere om vandstærturen under seneste nyt fra februar i strid vinterkulde.