Om vandreturene

I Frederikssund Vandrelaug lægger vi vægt på fællesskabet og oplevelsen

Vores ture er sjældent længere end 20 km. Det er hyggen og det sociale, der er i højsædet.

Turene foregår i afslappet tempo med hensyntagen til de enkelte deltagere. Vores turledere arrangerer flere forskellig slags ture, og vi prøver at gøre hver tur til en god oplevelse.

Praktiske oplysninger

Vær altid opmærksom på ændrede bus- og togtider. Medbring: Mad og drikke, siddeunderlag, fornuftigt fodtøj samt evt. regntøj til turen.

Ved samkørsel i private biler: Har du brug for kørelejlighed eller har du ledige pladser i din bil, så kontakt lederen i god tid på det opgivne tlf. nr.

Benzin på delebasis beregnes med 2,23 kr. pr.  kørt km. fordelt på antal personer i bilen, inkl. chaufføren. Alle biler bør fyldes op med 4 personer.

Turpriser: 1-dagsture: Hvor intet andet er angivet, er turene gratis for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer
Tirsdagstraveren: Gratis for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: Kun nødvendig, hvor det fremgår af turannoncen.
Flerdagsture: Kræver altid DVL-medlemskab.

Hvor svær er turen?

Farver angiver sværhedsgrad

Sværhedsgrader enkelt

Ved hjælp af et system med simpel angivelse vises rutens sværhedsgrad. Vi bruger de fire farver, man kender fra skipister i bl.a. Norge og Sverige: Grøn, blå, rød og sort. Og farverne beskriver det underlag, man fortrinsvis går på, og hvor kuperet terrænet er.

Farveangivelsen suppleres med to tal: Et interval for hastighed i km/t og et tal for turens længde i km.

Hastigheden inddeles i 3 intervaller:
3-4 betyder roligt tempo (under 4 km/t),
4-5 betyder moderat tempo (mellem 4 og 5 km/t)
5-6 betyder hurtigt tempo (over 5 km/t).

Et par eksempler på, hvordan sværhedsgraden angives: 
Rød/4-5/15 vil betyde en tur på en hovedsagelig udfordrende rute, i moderat tempo og 15 km lang.
Grøn/3-4/10 er en tur på en let rute, i roligt tempo og 10 km lang.