Se vandstær – vandretur langs Mølleåen
Se vandstære langs Mølleåen mens det er vinter
I slutningen af januar 2024 var vi heldige at få øje på en vandstær på vores vandretur langs Mølleåen
Turen startede med at gå gennem Klevads Mose, videre langs Mølleåen, gennem Præsteskov med smuk udsigt over Farum Sø og gennem Sækken.
Klevads Mose er et stort smukt naturområde, der går ned mod Mølleåen. Vi gjorde et lille stop og nød udsigten over mosen, inden vi fortsatte ned til Mølleåen.
Nu skulle vi tie stille for ikke at skræmme vandstærene væk. Og det lykkedes en enkelt i gruppen at få taget et smukt foto af den lille fugl, der besøger Danmark her i vintertiden.
Nærbilledes af vandstæren fotograferet af Bente Michelsen
Videre gik det langs Mølleåen Et meget smukt område med væltede træer bevokset med mos og små kønne mospuder. Se alle de små frø, der gror i mosset.
Et stykke med tør sti. Foto: Conni Møller
Så det gik ok gennem Præsteskoven, hvor vi noget af strækningen gik ad Oldtidsvejen, hvor der for hver kilometer er opsat sten, der illustrerer natur på stedet, fx denne snegl.
Sækken er året rundt et meget vådt område syd for Farum sø, men vi kom alle igennem – dog med mudder på støvler og bukser.
men på vej mod Farum gennem meget våde områder, men heldigvis også med tørre stier
Og så kom vi endelig til Farum station, hvor vi skiltes efter en dag med smukt vejr, fik set vandstær og vadet gennem meget mudder, men tak for en dejlig vandretur. Tekst og øvrige fotos: Inge Behrensdorff