Vandretur i Færgelunden – en skov med mange typer træer, men også mose og strandeng

Jægerspris slot i Færgelunden kendes af mange mennesker, men der er meget at se i den store skov omkring slottet.

Vandreturen i februar startede  ved Kignæs Hallen i Jægerpris. Herfra gik vi ad vej og sti ind i Færgelunden – en stor varieret skov.

Ad en grusvej gik vi langs marker ind i skoven
Der var utrolig mange muldvarpeskud – eller måske “mosegrise” skud – vi var i tvivl
Heste på række – hvad venter de på?
Undervejs så vi også rolige heste, men også fire hjorte i fuld firspring. Det var umuligt at få et foto.
Der var rigtig mange heste i området – nogle var meget sultne

Vi gik rask til og kom hurtigt ind i skoven og passerede en flot spejderhytte, men også bl.a. et træ med “øjne, næse og mund”.

Der var meget aktivitet i skoven med at fælde træer, så vi måtte forcere mange væltede stammer.

Vi måtte kravle over mange træer, der lå over stien Foto: Conni Møller

 

 

Mange høje stakke af fældede grene

Meget flotte vinduer – men malede
Og så blev det frokosttid ved Schweizerhytten eller jagthytten. Vi skulle bare lige derop! og ned igen.

Og så gik det videre forbi høje stakke af stammer og mange dybe spor fra de store maskiner, der der havde været i gang med at slæbe de høje og også kæmpestore meget tykke stammer.
Kæmpestore dybe spor

 Vi fik at vide, at Jægerspris slot opvarmer slottet mv. med træ, og at det var grunden til den megen aktivitet.
Turen fortsatte op og ned
Her med et lille smukt kik gennem træerne til fjorden og Kignæs havn

Og så var vi igen nede ved fjorden med udsigt over til Kignæs havn og  gamle huse langs vejen efter en meget varieret tur gennem Færgelunden.

Tak til Mikael og Jannie Sjøgren for en flot og inspirerende tur, som man har lyst til at vandre igen.