Historie om fotopælen i Ganløse Ore

Tillæg til vandstærturen af 26. januar 2025 - Se her om formålet med fotopælen

Trepart-minister Jeppe Bruus var med på skovtur og ser her, hvordan fotopælen skal bruges (Foto: Lokalavisen Egedal)

På vandstærturen den 26. januar 2025 langs Mølleåen passerede vi bl.a. “Maglemosen” uden dog at vide, at den var blevet udlagt til urørt skov.

Det læste en af turlederne, Conni Møller først om i uge 6 i Lokalavisen Egedal. Her var en stor artikel om, at en fotopæl var blevet opsat tæt ved den genoprettede mose “Maglemosen”. Mosen var indtil 2017 drænet og fyldt med grantræer, men mosen er nu udlagt til urørt skov.

Formålet med fotopælen er, at besøgende kan være med til at dokumentere, at naturen fremover bliver vildere.

Man tager et foto ved pælen og sender billedet til den email-adresse, der står på pælen.

Det kan være lidt svært at finde fotopælen. Foto: Conni Møller

Mandag den 17. februar gik Conni turen igen sammen med sin familie. De var nysgerrige på, om de kunne finde fotopælen. Men pælen blev fundet og området “Maglemosen” blev foreviget.

Hvis man har GPS er det ikke så svært at finde fotopælen, så her er hjælp (Foto: Conni Møller)

Se også indlægget om vandstærturen den 26. januar 2025