København i nye og gamle bydele

Oplev her kontrasterne mellem alt det nye byggeri og de ældste huse i København

Stort hus med mange vinduer - men meget sterilt

Billedmaleri fra gammel tid ved Nordhavn

Turen udgik fra Nordhavn station. Herfra gik vi rundt blandt nye huse i Nordhavn og til Orient Kaj. Ole fortalte, at han ikke kendte så meget til alt det nye byggeri, men at turen var tænkt som inspiration til at tage dertil på egen hånd – eller få mere information på en guidet tur.

Vi gik langs kajen med nye dyre huse og mod det runde tårn.

På vej langs kajen mod det runde tårn
Her bor de unge og rige
Men mindre kan også gøre det
Parkeringshus med legeplads på toppen

Her gik vi de 125 skridt op ad trappen langs huset og nød udsigten til alle sider

Legeplads i gården men også på toppen af huset

Udsigt mod det der skal omdannes til Lynette Øen

Nede igen kom vi forbi legepladsen med musling hvor man kan ligge

Husfacade med grønne planter
Her udsigt til Oslobåden
Her bygges der fortsat
Her kommer havnebussen ind til Orient Kaj

Den tog vi med og nød sejlturen og udsigten langs vandet, inden vi stod af i Nyhavn.

Der var mange sejlskibe for anker

Men nu var det tid til at se en af de ældste gårde i Nyhavn – nr. 63 fra 1756

Så gik turen videre over Kongens Nytorv og ad små smalle gader fra de ældste områder af København – se her den smukke gamle altan på et gammelt hus

Men også på hjørnet af Pistolstræde ligger et smukt gammelt lille hus.

Vi kom også forbi den gamle tebutik Perch og fin butik med vin. Der gik vi nu ikke ind.

Vi fortsatte ad smalle gader og nåede Gråbrødre Torv
Der er mange smukke gamle farvede huse på torvet, men ikke mindst den tussegamle platan midt på pladsen.

Vi fortsatte ad Skindergade og kikkede ind i en gammel gård

Og endelig var vi ved at være ved vejs ende med udsigt til en gammel hattemager og Domkirken

 

Tak til Ole og Janni for usædvanlig mange forskellige indtryk  fra en spændende tur rundt i forskellige områder af København, som vi ikke kendte.

Fotos og tekst: Inge Behrensdorff