Tur til Stevns Klint – fra 2014 på UNESCO’ Verdensarv

Tur til Stevns Klint – fra 2014 på UNESCO’ Verdensarv

Tur til Stevns klint
En smuk vandretur i frisk vejr langs Stevns klint

En smuk tur i frisk vejr

I slutningen af september havde medlemmerne af DVL Frederikssund en dejlig tur med bus til Stevns Klint. Vi startede i Frederikssund – alle i højt humør – og kørte til Stevns Fyr. Det “nye” fyr er fra 1877 og er 27 m højt og er stadig aktivt. Herfra gik vi ad trampestien langs vandet med flot udsigt over havet og langs klinten.

Det berømte fiskeler på Stevns klint

Gl. Højerup Kirke
Gl. Højerup Kirke

Første stop var Gl. Højerup Kirke, der “hænger ud over kanten” og formentlig bliver hængende med diverse støtter. Dem der havde lyst kunne gå ned ad de mange trappetrin for at se op på kirken og få øje på det berømte fiskeler, der markerer grænsen mellem det nederste lag: kridtet – og kalken, der ligger ovenpå. Det var nu ikke så let at få øje på det mørke lag, der så vidt man nu er enige om blev dannet for ca. 65 mio. år siden pga. enormt meteoritnedslag. Dette nedslag var så voldsomt, at en meget stor del af livet på jorden uddøde – bl.a. dinosaurerne.

 

Efter at have nydt den medbragte mad og drikke trampede vi videre mod Boesdal kalkbrud, hvor man tidligere udvandt og forarbejdede kalk.

Nyt oplevelsescenter i BoesdalUdflugt til Stevns Klint

Medio oktober 2022 åbnede et nyt oplevelsescenter – Stevns Klint Experience – der danner rammen om fortællingen om livets udvikling før, under og efter nedslaget. Stedet er dog ikke kun et museum, men også et moderne forsamlingshus.

Rødvig med hyggelig lille havn

Efter ca. 9 km langs kysten nåede vi Rødvig, hvor bussen ventede med kaffe og hjemmebagt kage. Og så gik det atter mod Frederikssund efter en lang og dejlig tur.