Året rundt i Dyrehaven

Året rundt i Dyrehaven

I slutningen af maj står Hvidtjørnesletten ved Springforbi i blomst, det er en tradition at tage på picnic til Hvidtjørnesletten den første lørdag i juni klædt i hvidt.

I september har vi kronhjorteture i brunsttiden for krondyrene, hvor hjortene udkæmper drabelige kampe, hvor de stærkeste fordriver de svage og lokker hinderne til. De største og stærkeste hjorte mødes til kamp på en brunstplads sydvest for Eremitageslottet, hvor hunnerne udvælger deres mager. Vi nyder dramaet på afstand!

Vandrernes Dag og Geologiens Dage i september har vi ofte vandreture i Dyrehaven.

I oktober har vi haft vandreture til Eremitagesletten, når Drageflyvere samles i efterårsferien ved Eremitageslottet for at sætte drager op. I 2023 er det 40. gang dragerne flyver på himlen over Eremitagesletten!

Dagen blev startet af Københavns Dragecenter og Ekstra Bladet.

I december har vi to juletraditioner: Den første søndag i december er der julemærke- marcher over hele landet. Vi går ofte med på den i Dyrehaven, som starter ved Pjerrots Hus på Bakken. Vi plejer også at gå igennem Dyrehaven til Raadvads Julemarked en lørdag eller søndag først i december.

Dyrehaven er også meget velegnet til

Stillevandringer og Skovbadning eller Shinrin-yoku – den japanske vej til et bedre helbred. I bogen Ind i skoven. Skovbadets kunst og videnskab skriver forfatteren

Dr. Qing Li følgende om skovbadning:

“Først finder du et sted…  Nøglen til at lukke op for skovens kraft ligger i dine fem sanser. Luk naturen ind gennem dine ører, øjne, næse, mund, hænder og fødder. Gå ind under de store egetræer og dyrk skovbadning! Det modvirker stress og bringer os ned i tempo…