Turleder Gunver Larsen

Min første tur gik til Kattehale Mose ved Allerød og var på 7 km. Det var lørdag 21. juli 2021. I de følgende par år gik jeg en del længere ture, bl.a. fra Gentofte til Vedbæk op gennem Dyrehaven, lange ture i Rude Skov og flere ture i Folehaveskoven og sydpå samt et par ture i Vestskoven. Men de kortere ture, især lørdag eftermiddag, er mere og mere blevet min hovedinteresse.

Jeg finder det motiverende med de mange turdeltagere, som gerne vil prøve noget nyt, og jeg har derfor udviklet en del ture med et særligt tema, f.eks. træer, musik eller fugle – viden der bringer glæde. På nogle ture indlægger jeg passager, hvor vi ikke snakker, men bare iagttager, hvad der sker omkring os – eller inden i os. Det sidste finder jeg også meget vigtigt.