Find nye vandreture
Nu kan du finde DVL's vandreture på GoogleMaps
Hvis du søger på “vandreområde” i Google får du et kort i GoogleMaps med forslag til vandrestier i dit område. Det er Dansk Vandrelaugs kvalitetsstier, Friluftsrådets Kløverstier og SPOR’s “Spor i Landskabet”, der nu er føjet til som emne i GoogleMaps.
Klik på ét af de røde mærker og herefter på “Website” for at komme til beskrivelsen af stien.
Du kan med andre ord søge vandrestier lige så let, som du søger restauranter eller butikker. Der er indtil videre 288 vandrestier over hele Danmark, der vises på dette kort.
Funktionen er blevet til i et samarbejde mellem de 3 organisationer og Google Danmark.