Søby Brunkulsmuseum

Så er vi klar med et nyt medlemsarrangement. Denne gang i form af en hyggelig bustur til Søby Brunkulsmuseum, hvor en helt særlig periode i Danmarkshistorien skildres. En periode fra 1940 -1970, hvor brunkul leverede et særdeles vigtigt bidrag til Danmarks energiforsyning, og hvor der en overgang eksisterede en hel ”by” i området, der husede brunkulsarbejdere og deres familier.

Alt dette og meget mere kommer vi til at se og høre mere om undervejs på vores tur, idet vi i Søby får selskab af Jan Svendsen, som er forfatter og formand for foreningen Søby Brunkulsmuseum. Jan vil være vores guide hele dagen og vil fortælle og vise rundt på museet, mellem husene og på en køretur i lejerne.

Om eftermiddagen skal vi på en ca. 5 km lang vandretur i den smukke natur omkring Brunkulsmuseet. Vi skal bl.a. bestige Mount Søby, et bjerg på 83 m. Jan vil også her være vores guide.

Turen til Søby afsluttes med kaffe og kage, inden vi kører retur til Viby J.

 

På glædeligt gensyn fra:

Susanne Andersen
91553229
susanneheleneandersen@gmail.com

Bente Carlsen
51331737
bca@c.dk