Dyr & planter i Gludsted Plantage

Dyr

Gludsted Plantage er udpeget til kerneområde for krondyr. Bestanden er så stor, at plantagens bestand af rådyr er gået markant tilbage. Hvis man er meget heldig, er det muligt at se de hvide dyr. Albinisme er en form for mutation, og selv om den er meget sjælden, er den en af de hyppigst forekommende blandt mutationer hos råvildt.

Nok så interessant muligheden for at se ulv i området. Den sidste danske ulv blev dræbt ved Skive i 1813, men i 2012 indvandrede det store rovdyr igen til landet. I 2013 og 2014 hævdede flere at have set ulv i Gludsted Plantage, og der er også konstateret DNA-spor fra ulv i området. Læs mere om ulven i artsleksikonet  Inden ulven valgte at vende tilbage til Danmark, var grævlingen det største rovdyr i landet. I Gludsted Plantage lever de to store dyr – mere eller mindre – side om side med ræven. Grævlinger æder både planter og dyr – især regnorme, biller og mus. Fra tid til anden snupper de også pindsvin, muldvarp, fugle, fugleæg, frøer, bær og ådsler.

Fugle

Har du kikkerten med, kan du spejde efter de mange fugle, der holder til i og omkring Gludsted Plantage. Her er alle de almindelige skovfugle, men er du heldig, kan du i sommernatten se og høre natravnen i de mere lysåbne dele af plantagen, mens du i områder med gamle, store træer kan se sortspætten og perleuglen. Måske er du heldig at se havørnen sidde på en af hederne, mens den æder af et kadaver. I plantagens vådområder spankulerer svalekliren rundt.

Med fuglekikkerten for øjnene er vinteren også spændende i Gludsted Plantage. Her huserer gudernes fugl – ravnen – i store flokke. At ravnen er Odins fugl, er ganske fornuftigt – fuglen er nemlig kendt som en af de klogeste fugle. Læs mere om ravnen i artsleksikonet

Vinteren byder også på andre gæster, blandt andet stor tornskade, blå kærhøg og visse vintre kongeørnen, der herhjemme i størrelse kun bliver matchet af havørnen.  Læs mere om kongeørnen på dofbasen.dk  I tidligere tider ville besøgende i plantagen også kunnet have set urfuglen. Ikke mindst på Urfugleheden, hvorfra de sidste af arten forsvandt for 50-60 siden. Læs mere om urfuglen i artsleksikonet 

Inde mellem nåletræerne kan du mange steder se den røde skovmyres bo rejse sig. Boet er ofte lavet af grannåle og harpiksklumper, og i centrum af reden står ofte en træstub eller lignende, hvor myrerne kan udbygge deres bo. Hvad der findes af dyr. fugle, biller, sommerfugle mv. i Gludsted Plantage kan ses på Fugleognatur.dk  Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen.dk, hvor der ofte indrapporteres fugle-observationer fra plantagen.

Planter

Da Gludsted Plantage blev anlagt på den midtjyske hede fra 1877, var det primært rødgran, som skovarbejderne såede. Senere er der plantet andre arter nåletræer. For at gøre plantagen mere modstandsdygtig overfor storm, for at øge biodiversiteten og gøre skoven mere lys og venlig, blev der i 1980’erne plantet bælter med forskellige løvtræer langs flere skovveje.

På en tur gennem plantagen vil de besøgende flere steder se, at man tidligere i 1900-tallet har indrettet skoven, så de to yderste rækker mod vejen er løvtræ, herefter kommer fire rækker rødgran, der bliver afsluttet med to rækker ædelgran mod produktionsarealet.

I Gludsted Plantage kan du blandt andet også se skovfyr, lærk og douglasgran. Læs mere om træer i artsleksikonet  På plantagens store hedearealer vokser hedelyng, revling, klokkelyng og blåtop. Mellem plantagens træer vokser flere arter af den sjældne ulvefod, der trives på den næringsfattige sand- og tørvejord. Læs mere om almindelig ulvefod i artsleksikonet 

På Kolpendal Hede findes enkelte steder den sjældne klokkeblomstlignende plante klokke-ensian. Læs mere om klokke-ensian på fugleognatur.dk

Bær og svampe

Om efteråret er Gludsted Plantage et yndet udflugtsmål for bær- og svampesamlere. Her plukker de tyttebær, sortbær og spiselige svampe som brunstokket rørhat, karl johan, kantarel, pighatte og støvbolde.  På svampeatlas.dk kan du se, hvad andre har fundet i plantagen.  Læs mere om svampe i artsleksikonet  Læs mere om bær og frugter i artsleksikonet