Referat fra generalforsamling 2024

Referat af Generalforsamling i DVL-Kolding den 16. marts 2024

72 medlemmer deltog i generalforsamlingen

 

Ad. pkt 1. Valg af dirigent og referent

Peter Nors blev valgt til dirigent. Peter konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med lovene. Ebba Nielsen blev valgt som referent.

 

Ad. pkt 2.  Formandens beretning

Formanden, Jytte Stycke, aflagde beretning for 2023.

Beretningen blev godkendt.

 

Ad. pkt. 3. Regnskab

Kassereren, Lis Gabelgaard, gennemgik regnskabet for 2023.

Lis bemærkede, at kassebeholdningen nu var nede på et niveau, så man fremover skal undgå underskud.

Regnskabet blev godkendt.

 

Ad. pkt. 4.  Indkomne forslag

Vedr. pkt.6b, Generalforsamling.

Nuværende formulering: ”Indkaldelse sker gennem DVL´s medlemsblad, alternativt ved brev eller e-mail til samtlige medlemmer udsendt via sekretariatet, med mindst 3 ugers varsel” blev af bestyrelsen foreslået ændret til:

”Indkaldelse sker ved opslag på DVL Koldings hjemmeside samt i nyhedsbrev med mindst 3 ugers varsel”.

Ændringsforslaget skyldes, at medlemsbladet VandreLiv ikke længere udsendes som trykt blad.

Forslaget blev vedtaget.

 

Vedr. pkt.1, Navn og hjemsted

Nuværende formulering: ”Afdelingens navn er Dansk Vandrelaugs Kolding afdeling. Afdelingens hjemsted er Kolding Kommune/by”blev af bestyrelsen foreslået ændret til:
”Afdelingens navn er Dansk Vandrelaug – Trekantområdet. Afdelingens hjemsted er Kolding Kommune”

 

Vedr. pkt.4, Medlemskab

Nuværende formulering: ”Medlemmer af afdelingen er de medlemmer af DVL, der bor i 6000 Kolding, 6040 Egtved, 6051 Viuf, 6052 Almind, 6064 Jordrup, 6091 Bjert, 6092 Sdr. Stenderup, 6580 Vamdrup, 6640 Lunderskov, 7000 Fredericia, 7080 Børkop, 7183 Randbøl, 7184 Vandel kommuner. Se dog DVL´love pkt. 3.2. vedr. medlemmernes ret til at lade sig registrere som medlem af en afdeling efter eget valg”.

Blev af bestyrelsen foreslået ændret til:

”Medlemmerne af afdelingen er de medlemmer af DVL, der bor i Fredericia, Kolding og Vejle kommuner. Et medlem kan dog vælge at blive registreret som tilhørende i en anden afdeling”.

Forslaget blev trukket tilbage af hensyn til grænseaftaler med naboafdelingerne. Bestyrelsen vil i det kommende år arbejde sammen med Styrelsen og naboafdelingerne for at få en aftale om grænsedragningen.

 

Ad. pkt. 5. Fremtidigt arbejde

Den nye landsformand, Dorrit Christensen deltog som gæst i generalforsamlingen og gennemgik status samt nye tiltag og planer for organisationen.

Hun omtalte det faldende medlemstal. Især kniber det med at tiltrække yngre medlemmer, fordi de i dag orienterer sig mod nettet og ikke ønsker et forpligtende medlemskab, men gerne betaler for enkelte ture.

Styrelsen arbejder under overskriften ”DVL Version 2” med emner som fx:

  • Økonomi
  • Ny kontingentstruktur
  • Effektivisering af Sekretariatet
  • Markedsføring
  • Digitalisering
  • Webshop

Dorrit opfordrede til samarbejde med andre organisationer, som fx fokuserer på sundhed eller kultur ud fra de gode erfaringer med Historiske Vandringer

 

Ad. pkt. 6. Valg til bestyrelsen:

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Formanden, Jytte Stycke, blev genvalgt

Lis Gabelgaard ønskede ikke genvalg

Astrid Jørgensen blev genvalgt

 

Som nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt:

Ingrid Tidemand

Keld Billesø

Mads Petersen

 

Som suppleanter blev valgt:

Per Sørensen

Ida Jønsson

 

Som revisor blev valgt:

Lis Gabelgaard

Else Andreasen blev valgt som revisorsuppleant

 

Per Sørensen blev valgt som landsmødedeltager,

Astrid Jørgensen blev valgt som landsmødedeltager

 

Keld Billesø blev valgt som suppleant for Per Sørensen

Erling Pedersen blev valgt som suppleant for Astrid Jørgensen

 

Herefter består bestyrelsen af følgende:

Jytte Stycke, formand

Astrid Jørgensen, næstformand

Ingrid Tidemand, kasserer

Finn Dahl

Erling Pedersen

Keld Billesø

Mads Petersen

Per Sørensen, 1. suppleant
Ida Jønsson, 2. Suppleant

Ad. pkt. 7. Eventuelt

Der var fire 25-års jubilarer, blandt dem Astrid Jørgensen, som fik overrakt blomster. De øvrige jubilarer var ikke til stede, men vil få overrakt en hilsen. Alle jubilarer får overrakt diplomer fra Hovedstyrelsen.

Jytte takkede Lis Gabelgaard og Merete Christensen for deres indsats i bestyrelsen.

Fra salen blev der udtrykt stor tilfredshed med Walk and Snork-turene samt med turen til Faaborg.

Styrelsen blev af et medlem kraftigt opfordret til at nedsætte kontingentet.

Elise Madsen har i årenes løb lavet flere 3-dages ture med overnatning, men ønsker ikke at lave flere. Hun tilbød at hjælpe andre, der måske vil tage over, med sin viden og erfaring.

Peter hævede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.

Kolding, den 18. marts 2024

Ebba Nielsen