1.del :Vandring i kunsten
Bente Rosenbeck fortæller her om vandring som tema i kunsten.
Bente Rosenbeck har været så generøs at sende os en artikel om forskellige temaer i sammenhæng med vandring. På grund af sit rige indhold, bringer vi teksten i flere dele. Her i første del er det “Vandring i kunsten”, vi hører om. På grund af regler om ophavsret kan vi desværre ikke gengive alle de fine malerier og billeder. Vi forsøger så vidt muligt at indlægge relevant links, så læseren ikke går glip af kernen i denne fortælling. Kunsten, der skildrer vandring.
Vi overlader ordet til Bente:
Wandlerlust
At vandre er selvfølgelig først og fremmest den fysiske handling at gå, men vandring er også blevet skildret i kunst og litteratur. At vandring er et yndet motiv i maleriet kunne man for to år siden se på en stor udstilling Wanderlust. Von Caspar David Friedrich bis Auguste Renoir 10.5-16.9 2018, som blev vist på Alte Nationalgalerie i Berlin.Caspar David Friedrichs maleri: Vandrer over tågehavet fra 1818, som normalt hænger på Hamburger Kunsthalle, indledte udstillingen. Vi ser en ung mand med ryggen til. Han holder en vandrestav i sin højre hånd og skuer ud over landskabet. Interessen for vandring var inspireret af Jean-Jacques Rousseau og hans opfattelse af naturen. Tilbage til naturen og vandring blev i slutningen af 1700-tallet udtryk for en moderne livsopfattelse. Temaer på udstillingen var opdagelse af naturen, livsrejser, kunstnere på vandring, spadsereture, længslen efter Italien, vandrelandskaber i Alperne.
Historisk er vandring en mandlig aktivitet. Mænd vandrer, kvinder spadserer, som vi kan se på udstillingsprogrammets forside med Richard Riemerschmids maleri: In freier Natur fra 1895 og med billedet af Auguste Renoir: Ansteigende Weg durch hohes Gras fra 1876/77.
I 1912 ville Willumsen låne En bjergbestigerske af Hagemann i forbindelse med en udstilling om skandinavisk kunst i USA, men denne var modvillig. Willumsen malede så en ny version, som han i øvrigt var mere tilfreds med, og dette maleri blev i 1914 indlemmet i Statens Museum for Kunst. Museet i Frederikssund har kun haft værkerne udstillet i en kort periode omkring 2010. En Bjergbestigerske var ved den lejlighed udstillet sammen med En Fysiker, og man kan høre om værkerne på dette link.
Edith Wessel (1875-1963) var en moderne kvinde, som ser ud over det storslåede landskab og skuer mod en ny tid. Selv om de to billeder (fra 1904 og 1912) stort set var ens, var den nye udgave af En bjergbestigerske malet med friere penselstrøg og stærkere farver.
Da det første billede i 1905 blev vist på Den fire Udstilling fik det en blandet modtagelse. Det var på flere måder grænseoverskridende.
Edith er på maleriet afslappet klædt men dog iført skørt. Bukser til kvinder var ikke acceptabelt på det tidspunkt. Det var endog vovet med en ”fodfri” kjole, hvor skoen/foden titter frem under skørtet som her. I pressen skabte hun debat og blev kaldt for både ”Mod-Madonna” og en ”Valkyrie i Uldtrøje”. Litteraturprofessor Vilhelm Andersen kaldte i en kronik i Politiken maleriet for ”en hedensk altertavle”, en nordisk og førkristelig herskende valkyrie.
Parret fik to børn. Edith Willumsen havde i øvrigt en egen karriere og de fleste af hendes værker er udstillet på J.F. Willumsens museum.
På trods af ægteskab og børn lykkedes det således Edith Willumsen at arbejde med sin egen kunst. Edith har udskåret rammen til den udgave af maleriet, som hænger på Hagemanns kollegium. Hendes foretrukne motiver var kvinder og børn, men hun lavede også et par buster af ægtemanden.
Edith Wessel var uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, og hun blev porcelænsmaler hos Bing & Grøndahl. Hun havde også været ansat hos glaskunstnerne Tiffany i New York. Parret blev skilt i 1928.
Mere Info
Materiale på J.F. Willumsens Museum
Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Digetal udgave 2003.Kvinfo