Generalforsamling DVL Nordsjælland, den 1. februar 2026
Beretning 2026
Allerførst vil jeg godt sige, at årets forløb naturligvis har været stærkt præget af vores formands tragiske bortgang.
Steen var jo en ildsjæl, der lagde rigtigt meget arbejde i at gøre det så godt som muligt for os i Nordsjælland – og for DVL i hele taget.
Der er al mulig grund til, at vi sender ham en venlig tanke.
En beretning handler jo traditionelt om, hvor vi har været, hvor vi er, og hvor vi gerne vil hen.
Efter Steen død var vi nogle, der hurtigt måtte prøve at gribe stafetten, så det hele ikke faldt på gulvet. Det er altid svært at overtage efter en ildsjæl – men Charlotte og jeg var enige om, at vi i fællesskab ville gøre, hvad vi kunne for at holde butikken i gang – og alle bakkede helhjertet op. Tak for det.
Vores ca. 10 turledere har fået afviklet godt 80 ture i år med lidt under 800 deltagere. Så trods det betydeligt frafald i turledergruppen for lidt over et år siden – så har vi haft en pæn aktivitet. Vi har endda fået et par nye turlederer i vores fællesskab.
DVL bløder som bekendt medlemmer – og har gjort det længe. Vi har dog her lokalt i det forløbne år holdt os nogenlunde stabilt på omkring de godt 500 medlemmer – og har endda på det sidste fået en del nye. Ved året udgang var vi helt præcist 540.
Vi har også en række trofaste medlemmer gennem mange år: Vi har Lisbeth, der har været med i 65 år, Henrik, er har været med i 60 år, Inge i 40 år og Minna og Tove i 25 år. Så vi har nogen, der holde ved.
Og hvordan kommer vi så videre. Ja, vi skal jo ikke sende en raket til månen – men ret beset blot skabe nogle gode vandreoplevelser. Så fine strategier og omfattende handleplaner ville nok være, at skyde en hel del over målet – og vi har nok alle bedre ting at bruge vores tid på.
Så vi har blot et enkelt ark med de Pejlemærker vi arbejder efter – og som tilpasses efterhånden som udfordringerne ændre sig. Her forholder vi os helt lavpraktisk til de udfordringer, mål og handlinger som knytter sig til turlederer, medlemmer, økonomi, bestyrelse og andre frivillige.
Men dybest set kan vi ikke gøre så meget andet, end at skabe et godt fællesskab, der kan støtte turlederne i at udbyde så mange forskelligartede ture som muligt – og på den måde skabe værdi for de medlemmerne, som vi har – og gerne få nogle flere. Gør vi ikke det, kan vi ikke i længden forvente at vi kan holde på gamle medlemmer – eller regne med, at nye medlemmer bliver ret længe.
Jeg fornemmer, at der blandt de aktive frivillige er et stort ønske om, at prøver at komme væk fra den gammeldags stive foreningsstruktur – og over til en mere moderne, enkel og flad struktur, hvor vi på ligeværdig vis i fællesskab arbejder på at løse opgaven. Det er nok den vej vi skal gå, hvis DVL efter snart 100 år skal have en fremtid og ikke kun en fortid. Nostalgi er jo – som det for nyligt blev sagt – ikke nogen strategi.
Gamle organisationer har jo – nærmest som en naturlov – en iboende tilbøjelighed til at sande til i bureaukrati og endeløse møderækker, der kvæle al reel nytænkning – for så til sidst at sidde med bjerge af papirer, strategier og planer – og ingen medlemmer.
Den fælde vil vi her i Nordsjælland helst ikke falde i – så nu prøver vi på en mere nutidig, smidig og fællesskabsorienteret form, hvor det er turlederne og medlemmerne, der er i centrum.
Og hvordan får vi så løst den opgave.
Efter min erfaring er en god kemi helt afgørende for, at en gruppe skal lykkes med et projekt.
Vi har derfor gjort meget for at få sammensat forslag til en bestyrelse – eller måske nærmere en arbejdsgruppe, der kan få os ind i en god fælles arbejdsstruktur for alle aktive.
Charlotte og jeg er ikke på valg og det er Monica heller ikke. Peder vil gerne tage en tørn til ligesom Vivian gerne vil fortsætte som suppleant – men er jo reelt et fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Vi har også fået Birgitte overtalt til at stille sig til rådighed. Jeg er overbevist om, at det tilsammen vil blive en rigtig god gruppe, der sammen med turlederne kan bringe os videre.
Charlotte har jo fungeret som formand, men vil helst ikke stå som formand – så jeg har noget modstræbende sagt ja til – for en meget kort overgangsperiode – at stå til rådighed.
Det er noget, som jeg under normale omstændigheder ville sige nej til – men da hele tanken er, at vi skal videre til en til en mere moderne, smidig og flad struktur – så vil jeg gerne bruge en kort tid på, at arbejde for at gøre mig selv overflødig.
Det var ordene – og så siger jeg tak for opmærksomheden.
Erik Olsen