Nyhedsbrev.

Nyhedsbrev fra DVL, Roskilde, april 2019   Vi er nu 14 turledere, og 4 nye kommer til i 2019. Stort velkommen. Intet kommer uden frivillige. 780 deltog på turene i 2018. På Generalforsamlingen i marts fejrede vi 6 jubilarer. 2 havde 50 års jubilæum, 3 havde 25 års, og 1 havde 40 års jubilæum. Vi…

Nyhedsbrev fra DVL, Roskilde, april 2019

 

Vi er nu 14 turledere, og 4 nye kommer til i 2019. Stort velkommen. Intet kommer uden frivillige.

780 deltog på turene i 2018.

På Generalforsamlingen i marts fejrede vi 6 jubilarer. 2 havde 50 års jubilæum, 3 havde 25 års, og 1 havde 40 års jubilæum. Vi havde en hyggelig aften.

Her er formand Anne Lise Larsen flankeret af 25-årsjubilar Torben Fletcher Hansen og Erik Iversen Henriksen, som har 50 års jubilæum.

Foto Birgit Gedionsen.

 

 

Særlige ture i 2019:

Vi forsøger et samarbejde med DGI Roskilde, så den 9. maj er der tur i Boserup – Naturewalk Boserup. Vi har udgangspunkt fra Boserupgård og kl 17 starter en 7 km tur. Tilbage igen står DVL Roskilde parat med grillmad, kaffe og kage. Desuden er der orientering af en naturvejleder på Boserupgård. En hyggelig aften venter, og du kan fortsat nå at tilmelde på DGI`s hjemmeside. Pris 125 kr.

Vi har nu haft tirsdags aften ture siden 26. marts, og vi har kun haft glade deltagere. For at fejre deltagerne arrangerer vi en bålfest ved Lynghøjsøerne den 30. juni. Sæt kryds i kalenderen. Der kommer nærmere i VandreLiv.

Og så prøver vi med endnu en familietur. Den 7. juli tager vi til Boserup med mad og termokande. Mød glad op for skov og strand venter, måske en badetur. Vi tænder et bål, så du kan evt grille en medbragt pølse.

Vi kommer også med tre overnatningsture. Til august en spændende tur til Samsø, hvor programmet står på energi og nytænkning.

Til september en tur til Fredensborg/Asminderød Kro, hvor vi skal nyde kroliv og det kuperede og smukke Nordsjælland.

Til oktober deltager vi på Båstad Hiking Festival. En fantastisk international weekend med flere turforslag, hvor Roskilde på forhånd har valgt tre. Københavns afdeling tre andre ture, men vi mødes fra begge hold på Festivallens centrum, Hotel Riviera Strand. Et skønt hotel med morgen yoga, varmt vand, dejlig mad og fin udsigt. I 2018 havde vi solskin, og med dejlig mad, super hotel og afterhiking, så tog alle begejstrede hjem, og sagde på gensyn i 2019.

Den nye Kronprinsesse Mary bro skal indvies til september, og sammen med Frederikssund Afdeling vil vi deltage.

Alle disse arrangementer kan du naturligvis læse mere om på dvl.dk samt i VandreLiv.

Den 18. maj 2020 har Landsforeningen 90 års fødselsdag, og der vil blive afholdt lidt festivitas.

Har du i øvrigt ris/ros til afdelingen eller spændende turforslag, så kontakt endelig vores formand eller en turleder.

 

GOD SOMMER